Plejehjemsophold - opholdsbetaling - beregning - aftægtsydelse (* 1) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19273@1985-10-10/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En pensionist blev optaget på plejehjem i marts 1984. Forud herfor havde hun fra 1961 boet i en aftægtsbolig. Værdien af aftægtsydelsen var i pensionistens socialindkomst for 1984 medregnet som en B-indkomst på 7.228 kr.
Det sociale udvalg foretog følgende beregning for pensionistens opholdsbetaling: Renter af formue 559 kr. Aftægt 7.228 »» --------- 7.787 kr. Nedrundet til 7.700 kr. 60% heraf 4.620 kr. eller 385 kr. pr. måned.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet fandt, at der ikke kunne beregnes opholdsbetaling af aftægtsydelsen, idet der ikke var tale om en indtægt, som pensionisten havde udover pensionen.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af det sociale udvalg.
LOVGRUNDLAG:
Bistandslovens § 84.
Socialministeriets cirkulære nr. 69 af 29. marts 1976, pkt. 122.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen finder, at den omhandlede aftægtsydelse er bortfaldet ved pensionistens optagelse på plejehjemmet. Den kan derfor ikke betragtes som indtægt for hende. Der er heller ikke tale om bortgivelse af formue.
Det er derfor med rette, at der ikke er taget hensyn til aftægtsydelsen ved beregning af betaling for ophold på plejehjem.
Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.