Gelex

Uddannelseshjælp - enkeltudgifter - flyttehjælp - tilbagebetaling (* 1) (* 3)

OphævetVersion 1985-11-15fra 1985-11-15 til 1993-03-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/19318@1985-11-15/da

Indhold
  1. Indledning

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En ansøger, der havde påbegyndt en pædagoguddannelse i august 1980, fik fra august 1982 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til færdiggørelsen af uddannelsen. Hjælpen blev ydet som halvt lån og halvt tilskud.

I perioden fra 20. oktober 1982 til 14. april 1983 fik ansøgeren bevilget ialt 11.234 kr. til betaling af indskud og etablering i ny lejlighed, flytteudgifter samt istandssættelse af ansøgerens tidligere lejlighed. Hjælpen blev ydet som halvt lån og halvt tilskud.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at ophæve tilbagebetalingspligten for så vidt angik halvdelen af den hjælp - 11.234 kr. - , som ansøgeren havde modtaget til indskud, etablering, flytteudgifter og fraflytningsregning. Nævnet lagde vægt på, at hjælpen burde være ydet ansøgeren i henhold til bistandslovens §§ 40, stk. 1, og 47, stk. 1, og at tilbagebetalingen af sådanne ydelser udelukkende kunne ske efter reglerne i bistandslovens §§ 25 - 27.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG:

Bistandsloven, §§ 25 - 27 og §§ 40, stk. 1, 42 og 47.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at den hjælp, der er ydet ansøgeren til indskud, etablering, flytteudgifter og fraflytningsregning, burde være ydet i henhold til bistandslovens §§ 40, stk. 1, og 47, stk. 1. Tilbagebetaling af hjælp efter disse bestemmelser kan kun ske efter reglerne i lovens §§ 25 - 27.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse, hvorved nævnet har pålagt det sociale udvalg at ophæve tilbagebetalingspligten, for så vidt angår halvdelen af den hjælp, der er ydet til ovennævnte formål.

Versioner

  1. 1985-11-15, til 1993-03-23