Nævnet ændrede fordelingsgrundlaget for varmeudgifterne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/4032@1985-05-17/da
Indhold
I en varmeregnskabssag ændrede huslejenævnet fordelingsgrundlaget, således at varmeudgifterne blev fordelt efter m2 i stedet for efter de oplyste radiatoraflæsningsresultater.
Fordelingsgrundlaget blev ændret, bl.a. fordi huslejenævnet ved en besigtigelse af ejendommen konstaterede manglende aftræk, stor utæt ved dørene og enkeltlagsglas i flere vinduer.
Der er dissens i afgørelsen for at tage aflæsningsresultaterne til efterretnings.
I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.:
»I fortsættelse af møde den 17. april 1985 besigtigede huslejenævnet ejendommen pr. 15. maj 1985.
Til stede var tidligere ejer, ..., lejere var repræsenteret ved ... samt huslejenævnets medlemmer incl. suppleant ... og endelig varmekonsulent ...
U oplyste, at der ikke var fremskaffet materiale fra Clorius, jfr. møde den 17. april 1985. U oplyste samtidig, at radiatoraflæsning blev foretaget pr. 27. december 1984 af lejer og U i fællesskab.
U oplyste endelig, at ampuller var udskiftet pr. 1. april 1983.
Nævnet konstaterede visse uoverensstemmelser omkring aflæsningsresultatet.
Ved gennemgang af huset konstateredes manglede aftræk, stor utæthed ved dørene og endelig enkeltlagsglas i flere vinduer.
På baggrund af ovenstående findes varmeudgiften ikke at skulle fordeles efter de oplyste radiatoraflæsningsresultater, men ud fra m2 i de 3 lejligheder.
Lejlighed 2 c skal da betale 8.006 kr. Lejer har betalt a'conto 8.848 kr. At tilbagebetale 842 kr.
Ejerrepræsentanten dissentierede og fastholdt afregning, jfr. udlejers opgørelse pr. 27. januar 1985.