Gelex

Grænsedragningen mellem patenterbare og ikke-patenterbare programmeringsforanstaltninger og spørgsmålet om opfindelseshøjde.

GældendeVersion 1985-01-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/60319@1985-01-07/da

Indhold
  1. Indledning

År 1985, den 7. januar afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Asger Nielsen, Niordson, Vørts)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P. 1/83:

Klage fra

ASEA Aktiebolag,

Sverige,

v/patentbureau Lehmann & Ree

over

patentdirektoratets afgørelse af 15. november 1982 af patentansøgning nr. 4001/73.

Den 19. juli 1973 indleverede Allmanna Svenska Elektriska Aktiebolaget, Sverige, en ansøgning om patent på en selvindstillende regulator. Ansøgningen indeholdt følgende 16 krav:

»1. Selvindstillende regulator, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter en første registermodul (1071) indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en første størrelse (y(t)), som er en funktion af udgangssignal (y*(tau)) fra det system (10), til hvilket regulatoren er sluttet, en anden registermodul (1072) indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en anden størrelse (u(t)), som bestemmer udseendet af for systemet bestemt styreindgreb (u*(tau)) og beregningsorganer (103-105) indrettet til ved hjælp af instruktioner fra en disse overordnet styreenhed (101) at beregne den nævnte anden størrelse (u(t)), den første og anden registermodul (1071,1072) omfatter i det mindste det antal værdier af nævnte første og anden størrelse henholdsvis (y(t)) og (u(t)), som kræves til beregning af det til det senest foreliggende udgangssignal (y*(tau)) svarende styreindgreb (u*(tau)), styeenheden (101) er indrettet til at sammenstille indholdet i den første og den anden registermodul (1071,1072) til en vektor (z(t-k)), og ved hjælp af produkt- og kvadratsummer samt funktioner af disse summer beregnet af den nævnte første størrelse (y(t)) og den nævnte vektor (z(t-k)) fremstillede af de nævnte beregningsorganer (103-105) at styre den nævnte berening af den nævnte anden størrelse (u(t)).

2. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, ke n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter et antal lagermoduler (10601-10616) indrettet til at mellemlagre information mellem forskellige beregningstrin ved beregning af den nævnte anden størrelse (u(t)) og til at huske ved hver reguleringscyklus opdateret information bestemt for den næste reguleringscyklus.

3. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre beregningen af den nævnte anden størrelse (u(t)) efter en rekursiv mindste-kvadratmetode.

4. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre beregningen af den nævnte størrelse (u(t)) efter en stokastisk approximationsmetode.

5. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at en i styreenheden (101) anbragt klokenhed er indrettet til at bestemme de tidspunkter, ved hvilken de nævnte første størrelser (y(t)) oplagres i den første registermodul (1071).

6. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenhedens (101) handlingsprogram ikke kan ødelægges.

7. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er underordnet en ydre yderligere styreenhed.

8. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at et beregningsorgan (105) omfatter en testfunktion til kontrol af, hvorvidt en beregnet anden størrelse (u(t)) falder indenfor et forudbestemt område og indrettet til, hvis dette ikke er tilfældet, at erstatte denne størrelse med en forudbestemt værdi.

9. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) og beregningsorganerne (103)-105) er indrettet til at beregne usikkerheder i beregning af den nævnte anden størrelse (u(t)) og samtidig tage hensyn til denne usikkerhed ved beregning af denne størrelse (u(t)).

10. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at ved manuel vurdering af en i systemet (10) indbygget første overføringskoefficient (b) er styreenheden (101) indrettet til at afpasse den første størrelse (y(t)), at beregne en tredie størrelse (s(t) = y(t)/beta - u(t-k)), at sammenstille indholdet i den første og den anden registermodul (1071, 1072) til en vektor (Ø(t-k)) og ved hjælp af produkt- og kvadratsummer samt funktioner af disse summer beregnede af den nævnte tredie størrelse (s(t)) og den nævnte vektor (Ø(t-k)) fremstillet af de nævnte beregningsorganer (103-105) at styre den nævnte beregning af den nævnte anden størrelse (u(t)).

11. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til ved beregning af den anden størrelse (u(t)) at tage størst hensyn til den senest i tid foreliggende information (Ø(t-k), y(t) og u(t-k)) om systemet (10).

12. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, og hvor regulatoren er sluttet til et system med et indgangssignal og et udgangssignal, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en i beregningsorganerne (103,104,105) udført beregning til explicit eller implicit bestemmelse af systemets løbetid.

13. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en registrering af en sekvens af en yderligere regulator eller yderligere regulatorer beregnede og for systemet (10) bestemte styreindgreb i den anden registermodul (1072).

14. Selvindstillende regulator ifølge krav 13, og hvor regulatoren er sluttet til et multivariabelt system, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en i beregningsorganerne (103,104,105) udført beregning til implicit bestemmelse af et antal af systemets løbetider.

15. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en registrering af en sekvens af signaler omfattende af ydre organer målt information om deterministiske forstyrrelser i den anden registermodul (1072).

16. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter et til denne sluttet organ indrettet til at måle, registrere og/eller indikere størrelsen af hver af en af regulatoren styret parameter (L(t)) tilpasning til systemet og indrettet når en sådan tilpasning falder udenfor et forudbestemt område, at indikere denne overskridelse, og at den sidstnævnte indikering omfatter information om et i systemet opstået ikke normalt driftsforhold.«

Ansøgeren har senere ændret navn til ASEA Aktiebolag.

I skrivelse af 18. august 1975 udtalte patentdirektoratet:

»Kravene er helt ubestemte, og om den anvendte teknik ses de ikke at angive andet og mere end hvad der er almindelig kendt ved digitalregulatorer, nemlig at regulatoren indeholder registre samt regne- og styreenheder til ud fra registrenes indhold, ved hjælp af bestemte regneforskrifter (algoritmer), at udlede de nye styresignaler (u(t)). Det fremgår da også klart af beskrivelsen, at opfindelsen ligger i tilvejebringelsen af den benyttede algoritme, hvoraf atter følger, at kravene ikke ses at kunne præciseres på en sådan måde, at de karakteriserer opfindelsen, uden at det derved bliver nødvendigt at optage en angivelse af denne algoritme.

Af ovenstående vil det fremgå, at opfindelsen ses at omhandle en kodningsforskrift og at den derfor falder uden for, hvad der kan patenteres.«

Den 12. april 1976 indsendte klageren i denne sag følgende forslag til ændring af krav 1:

»Selvindstillende regulator, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter en første registermodul (1071) indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en første størrelse (y(t)), som er en funktion af et udgangssignal (y*(tau)) fra det system (10), til hvilket regulatoren er sluttet, en anden registermodul (1072) indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en anden størrelse (u(t)), som bestemmer udseendet af for systemet bestemt styreindgreb (u*(tau)), og beregningsorganer (103-105) indrettet til ved hjælp af instruktioner fra en disse overordnet styreenhed (101) at beregne den nævnte anden størrelse (u(t)), at den første og anden registermodul (1071,10972) omfatter i det mindste det antal værdier af nævnte første og anden størrelse, henholdsvis (y(t)) og (u(t)), som kræves til beregning af det til det senest foreliggende udgangssignal (y*(tau)) svarende styreindgreb (u*(tau)), at styreenheden (101) er indrettet til at sammenstille indholdet i den første og den anden registermodul (1071,1072) til en vektor (z(t-k)), at de nævnte beregningsorganer (103-105) er indrettet til at danne produkt- og kvadratsummer og funktioner af disse summer af den nævnte første størrelse (y(t)) og den nævnte vektor (z(t-k)), og at den nævnte styreenhed er indrettet til at styre beregningen af den nævnte anden størrelse (u(t)) i afhængighed af de nævnte summer og funktioner.«

I skrivelse af 15. november 1977 udtalte patentdirektoratet:

»Det er almindelig kendt ved regulering af et reguleringsobjekt at tilvejebringe en styreenhed, som ud fra bl.a. reguleringsobjektets udgangssignal (regulerigsstørrelsen) frembringer et styresignal (indstillingssignal) for reguleringsobjektet. Det er også almindelig kendt at benytte en digital regulator, og i så fald er det indlysende, at de ovennævnte signaler oplagres i registre. Der kan også henvises til, hvad der kendes fra eksempelvis GB patentskrift nr. 1.207.186. Ved denne kendte regulator benyttes et antal foregående styresignaler og et antal foregående udgangssignaler til beregningen af det nye styresignal. Denne beregning må nødvendigvis foregå ved hjælp af manipulationer mellem indholdet af to registre, der indeholder det nødvendige antal værdier af styresignaler og udgangssignaler.

Det må derfor fastholdes, at regulatoren ifølge den foreliggende ansøgning ikke i sin implementering afviger fra, hvad der er kendt. Forskellen fra det kendte ligger udelukkende i den anvendte iterationsalgoritme. Hertil bemærkes to ting. For det første karakteriserer krav 1 kun på ganske ubestemt måde nogle regneforskrifter, som ikke i sig selv vil medføre en adaptiv regulering. For det andet er anvendelsen af en bestemt algoritme ikke patenterbar. Angivelserne i underkravene er alle ønskeagtige og for flertallets vedkommende lige så ubestemte som angivelserne i krav 1. De fleste af underkravene har også relation til statistiske principper, og ikke til teknik.

Det må derfor fastholdes, at ansøgningen som helhed ikke ses at angive noget patenterbart.«

Klageren indleverede den 13. september 1978 nye krav, hvor kravene 1 og 10 delvis er omarbejdet, medens de øvrige krav i hovedsagen er bibeholdt uændret. Det nye krav 1, der har til formål at adskille det ansøgte patent fra det modholdte engelske patentskrift nr. 1.207.186, lyder således:

»Selvindstillende regulator, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter en første registermodul (1071) omfattende et antal skifteregistre, som er koblet til det system (10), til hvilket regulatoren er sluttet, og indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en første størrelse (y(t)), som er en funktion af udgangssignalet (y*(tau)) fra dette system, en anden registermodul (1072) omfattende et antal skifteregistre, som er indrettet til at oplagre en sekvens af værdier af en anden størrelse (u(t)), som bestemmer udseendet af et styreindgreb (u*(tau)) bestemt for systemet (10), og beregningsorganer (103-105) i form af datamater, som er koblet til og styret af en disse overordnet styreenhed (101), hvilke beregningsorganer (103-105) er indrettet til i overensstemmelse med styresignalet fra denne styreenhed (101) at afgive et signal svarende til den nævnte anden størrelse (u(t)), hvor den første og anden registermodul (1071,1072) er indrettet til at lagre i det mindste det antal værdier af nævnte første og anden størrelse (y(t)) henholdsvis (u(t)), som kræves til beregning af det til det senest foreliggende udgangssignal (y*(tau)) svarende styreindgreb (u*(tau)), samt at styreenheden (101) er indrettet til at sammenstille indholdet i den første og anden registermodul (1071,1072) til en vektor (z(t-k)) og ved hjælp af produkt- og kvadratsummer samt funktioner af disse summer beregnet af den første størrelse (y(t)) og vektoren (z(t-k)) fremstillet af beregningsorganerne (103-105) at styre beregningen af den anden størrelse (u(t)).«

Den 15. november 1982 afslog patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse:

»Kravene er kun ændret uvæsentligt i forhold til tidligere kravsæt. De indførte ændringer er hovedsagelig af rent sproglig art, og i det omfang de angiver teknik er der tale om selvfølgeligheder, såsom at et registermodul omfatter et antal skifteregistre.

Det må fastholdes, at regulatoren ifølge opfindelsen ikke i teknisk henseende afviger væsentligt fra, hvad der er kendt, jfr. skrivelse herfra af 15. november 1977. Specielt bemærkes, at der også ved det fremdragne GB patentskrift nr. 1.207.186 er tale om en programmerbar styreenhed.

Kravene omhandler derfor ikke en patenterbar opfindelse, jfr. patentlovens § 2, stk. 1.

Opfindelsen afviger fra den kendte, programmerbare regulator ved, at styreenheden er programmeret til at udøve en bestemt, men i kravene i øvrigt kun ubestemt antydet reguleringsalgoritme, hvilket som tidligere anført ikke har teknisk karakter og derfor ikke er patenterbarhedsbegrundende, jfr. patentlovens §1, stk. 1 og 2.

I skrivelse af 17. januar 1983 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling på grundlag af følgende krav:

»1. Selvindstillende regulator til tilslutning til et system (10), som regulatoren (11) er bestemt til at regulere, hvor der i regulatoren indgår register- eller hukommelsesenheder til lagring af et antal aflæste størrelser, samt sammenstillingsorganer for forskellige i regulatoren opnåede størrelser med henblik på at styre regulatoren, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren (11) omfatter

a) en første registermodul (1071) sluttet til systemets (10) udgang og forsynet med et organ til lagring af en sekvens af første størrelser (y(t)), som er en funktion af systemets udgangssignal (y*(tau)),

b) en anden registermodul (1072) sluttet til systemets (10) udgang og forsynet med et organ til lagring af en sekvens af andre størrelser (u(t)), som er en funktion af systemets (10) indgangssignaler, dvs. for systemet bestemt styreindgreb (u*(tau)), samt

c) beregningsorganer (103-105) koblet til en styreenhed (101) til styring og indkobling af disse beregningsorganer (103-105), hvilke beregningsorganer er indrettet til at afgive et til det andet signal (u(t)), dvs. indgangssignalet til systemet svarende signal, samt at den første og anden registermodul er indrettet til at lagre en begrænset del af tilførte værdier (y(t)) henholdsvis (u(t)), idet kun antallet af sådanne værdier, som kræves til beregning af det styreindgreb (u*(tau)), som svarer til den senest foreliggende udgangssignal (y*(tau)), lagres, og de øvrige udelades,

d) samt at styreenheden (101) er således udformet, at den indeholder sammenstillingsorganer for indholdet i den første og anden registermodul (1071,1072) til beregning af funktioner af disse udgangssignaler, såsom produkt- og kvadratsummer, og dannelse af en heraf afhængig vektor til beregning af den anden størrelse (u(t)), ud fra hvilken styreindgrebet (u*(tau)) fås.

2. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter et antal lagre efter lagermoduler (10601-10616) indrettet til at mellemlagre information mellem forskellige beregningstrin ved beregning af den nævnte anden størrelse (u(t)) og til at huske ved hver reguleringscyklus opdateret information bestemt for den næste reguleringscyklus.

3. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre beregningen af den nævnte anden størrelse (u(t)) efter en rekursiv mindstekvadratmetode.

4. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre beregningen af den nævnte anden størrelse (u(t)) efter en stokastisk approximationsmetode.

5. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at en i styreenheden (101) anbragt klokenhed er indrettet til at bestemme de tidspunkter, ved hvilke de nævnte første størrelser (y(t)) oplagres i den første registermodul (1071).

6. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenhedens (101) handlingsprogram ikke kan ødelægges.

7. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er underordnet en ydre yderligere styreenhed.

8. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at et beregningsorgan (105) omfatter en testfunktion til kontrol af, hvorvidt en beregnet anden størrelse (u(t)) falder indenfor et forudbestemt område og indrettet til, hvis dette ikke er tilfældet, at erstatte denne størrelse med en forudbestemt værdi.

9. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) og beregningsorganerne (103-105) er indrettet til at beregne usikkerheder i beregning af den nævnte anden størrelse (u(t)) og samtidigt tage hensyn til denne usikkerhed ved beregning af denne størrelse (u(t)).

10. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at påføres en manuelt vurderet første overføringskoefficient (beta), idet styreenheden (101) er indrettet til i overensstemmelse med denne koefficient (beta) at skalere den første størrelse (y(t)), og at beregne en tredie størrelse (s(t) = y(t)/beta - u(t-k)), samt at sammenstille indholdet i den første og den anden registermodul (1071,1072) til en vektor (Ø(t-k)) og ved hjælp af produkt- og kvadratsummer samt funktioner af disse summer beregnede af den nævnte tredie størrelse (s(t)) og den nævnte vektor (Ø(t-k)) fremstillet af de nævnte beregningsorganer (103-105) at styre beregningen af den anden størrelse (u(t)).

11. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til ved beregning af den anden størrelse (u(t)) at tage størst hensyn til den senest i tid foreliggende information (Ø(t-k), y(t) og u(t-k)) om systemet (10).

12. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, og hvor regulatoren er sluttet til et system med et indgangssignal og et udgangssignal, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en i beregningsorganerne (103,104,105) udført beregning til explicit eller implicit bestemmelse af systemets løbetid.

13. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en registrering af en sekvens af en yderligere regulator eller yderligere regulatorer beregnede og for systemet (10) bestemte styreindgreb i den anden registermodul (1072).

14. Selvindstillende regulator ifølge krav 13, og hvor regulatoren er sluttet til et multivariabelt system, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en i beregningsorganerne (103,104,105) udført beregning til implicit bestemmelse af et antal af systemets løbetider.

15. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at styreenheden (101) er indrettet til at styre en registrering af en sekvens af signaler omfattende af ydre organer målt information om deterministiske forstyrrelser i den anden registermodul (1072).

16. Selvindstillende regulator ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at regulatoren omfatter et til denne sluttet organ indrettet til at måle, registrere og/eller indikere størrelsen af hver af en af regulatoren styret parameters (L(t)) tilpasning til systemet og indrettet til, når en sådan tilpasning falder udenfor et forudbestemt område, at indikere denne overskridelse, og at den sidstnævnte indikering omfatter information om et i systemet opstået ikke normalt driftsforhold.«

Klageren har bl.a. anført:

»Det fremdragne britiske patentskrift nr. 1.207.186, som patentdirektoratet har henvist til i sin afslagsskrivelse, viser en sædvanlig reguleringskreds for en proces 10, som er kompletteret med et identificeringsorgan 42 til opnåelse af børværdier, som efterhånden ændrer reguleringsværdierne. Nogen registre svarende til registrene i den foreliggende ansøgning findes ikke i den kendte konstruktion, og patentskriftet kan ikke ses at foregribe indholdet af de nu foreliggende patentkrav.

At der ikke er tale om datamatprogram eller andet, som ikke omfattes af patentloven, men at der er tale om patenterbar hardware fremgår af det foreslåede krav 1.« .....

»Der er her således tale om et antal hardware dele, der sammenkobles på en bestemt måde. Til disse hardware dele er der føjet en vis funktionsbeskrivelse, for at man skal kunne forstå kravet bedre, men denne forklarende funktion indebærer jo ikke dermed, at hele anordningen bliver et datamatprogram.

Det skulle således nu klart fremgå, at krav 1 definerer materiel, som er nyt, indebærer et teknisk fremskridt, og som ikke er nærliggende i forhold til teknikkens standpunkt.«

Klageren har med skrivelse af 3. august 1984 fremsendt Patentbesvarsrattens afgørelse af 22. december 1980, hvorved Patentverkets afslag af den tilsvarende svenske ansøgning er stadfæstet. Denne afgørelse er indbragt for Regeringsratten.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 26. november 1984.

For klageren mødte civilingeniør Harry Lindgaard og tekn.dr. Bo Egardt, Asea AB.

Det oplystes, at tilsvarende ansøgning foruden i Sverige, var afslået i Tyskland, medens patent var meddelt i Canada, England og Finland.

Klageren forelagde sagen.

Nævnet udtaler:

Det fremgår af beskrivelsen, at de overvejelser, der ligger til grund for opfindelsen, fortrinsvis er af matematisk karakter og kan realiseres ved programmering af et konventionelt databehandlingsanlæg.

Opbygningen af den i ansøgningen omhandlede selvindstillende regulator må anses for bestemt af den algoritme, hvorefter regulatoren arbejder, og der er ved denne opbygning alene gjort brug af kendte elementer, som er karakteriseret ved de funktioner, de skal udøve.

Herefter og iøvrigt i henhold til de af direktoratet anførte grunde tiltrædes det, at ansøgningen er afslået.

hvorfor

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen.

F. Niordson. S.A. Vørts.

Versioner

  1. 1985-01-07