Genoprettelse og fristberegning efter patentlovens § 72, stk. 1.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/60330@1985-07-16/da
Indhold
År 1985, den 16. juli afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Franck)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 4/85: Klage fra
Sune Ivarsson,
Sverige,
v/patentbureau Magnus Jensens Eftf.
over
patentdirektoratets afgørelse af 23. januar 1985 med hensyn til patent nr. 141.852.
Klageren i denne sag Sune Ivarsson, Sverige, er indehaver af bl.a. dansk patent nr. 141.852.
Den 3. januar 1983 erindrede patenthaverens danske fuldmægtig patentbureau Magnus Jensens Eftf. patenthaverens svenske fuldmægtig, Goteborgs Patentbyrå AB om, at betaling af 6. årsafgift for patent nr. 141.852 skulle ske inden den 3. marts 1983. Samtidig gjorde bureauet opmærksom på, at sidste frist for betaling - mod forhøjelse af årsafgift - var 3. september 1983.
Derefter indbetalte det svenske bureau den foreskrevne årsafgift til den danske fuldmægtig, og samtidig indkodedes betalingen i bureauets EDB-system med henblik på at overvåge, at kvittering for beløbets modtagelse indkom. Efter indkodningen blev sagen imidlertid ved en fejltagelse lagt i en arkivbunke i stedet for en i en ventebunke.
Samme dag brød EDB-systemet sammen, hvorved det indkodede blev slettet. Som følge af den fejlagtige placering af sagen, blev fristdatoen for modtagelse af kvittering ikke indkodet påny.
I den fejlagtige tro, at det af den svenske fuldmægtig indbetalte beløb vedrørte patent nr. 144.857, der ligeledes tilhører Sune Ivarsson, meddelte den danske fuldmægtig i skrivelse af 8. marts 1983 det svenske bureau, at det beroede på en fejl, at 6. årsafgift var blevet betalt, idet afgiften vedrørende dette patent først forfaldt til betaling i 1984, og at beløbet derfor kunne anvendes til at nedskrive saldoen på det svenske bureaus konto.
Følgen af denne misforståelse blev, at årsafgiften vedrørende patent nr. 141.852 ikke blev indbetalt til patentdirektoratet, og i skrivelse af 19. september 1983 meddelte direktoratet den danske fuldmægtig, at patentet var bortfaldet. Klageren har senere forklaret, at man ikke har modtaget denne skrivelse.
Da det svenske bureau den 28.februar 1984 henledte det danske patentbureaus opmærksomhed på, at det ikke havde modtaget kvittering for, at 6. årsafgift vedrørende patent nr. 141.852, og det danske bureau derved blev klar over, at årsafgiften ikke var blevet betalt, anmodede det patentdirektoratet om overvågningskort 1 måned efter den 3. marts 1983 skulle sikre, at der blev rykket for betaling, men at dette kort af ikke-forklarlige grunde ikke var sat på plads og senere er fundet, uden at man kan forklare, hvad der er sket. Direktoratets brev af 19. september 1983 er ikke modtaget.
Han har navnlig gjort gældende, at fejlen ville være blevet afbødet, hvis ikke det svenske EDB-system også havde svigtet.
Nævnet skal udtale:
Begæringen om genoprettelse findes rettidigt indgivet, jfr. patentlovens § 72, stk. 2.
Det findes på det foreliggende grundlag betænkeligt at statuere, at der ikke af patenthaveren og dennes fuldmægtig er udvist fornøden omhu,
hvorfor
bestemmes:
Rettighederne i henhold til patent nr. 141.852 genoprettes.
J. Beyer. Grønning-Nielsen. E. Franck.