Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/60338@1985-11-05/da

Indhold

1. Indledning

År 1985, den 5. november afsagde Patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, P.F. Jensen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 16/83: Klage fra

A/S J. Petersens Beslagfabrik,

Nibe,

v/Nørrejysk Patentbureau ApS.

over

Patentdirektoratets afgørelse af 24. august 1983 a patentansøgning nr. 252/78 fra OY Fiskars AB.,

Finland,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard.

Den 11. januar 1982 fremlagdes under nr. 144.194 en af OY Excelsior AB, Finland, den 18. januar 1978 til patentdirektoratet indleveret ansøgning om patent på et hængsel.

Det fremlagte krav lød således:

»Hængsel med to omkring en fælles hængseltap (3) svingelige hængselsblade, hvoraf det ene (1) er indrettet til fastgørelse på sidekanten af en karm eller lignende fast del, medens det andet (2) er indrettet til fastgørelse på sidekanten af en dør (7) eller lignende svingelig del, hvilke blade begge er ombukket i en Z-form til optagelse af en eventuel fals (16) på døren, k e n d e t e g n e t ved, at det andet hængselblads (2) yderste del (17) er forsynet med en åbning (13) med forsænkning (14) til optagelse af en skrue (8) med udvidet hoved, og at åbningen (13) er forbundet med en slids (12), som forløber ind til bladets midterste, ombøjede del (18) og er forbundet med en åbning (11) i denne del for sideindføring af bladet under skruens (8) hoved.«

Den 7. april 1982 nedlagde klageren i denne sag indsigelse mod udstedelse af patent med følgende begrundelse:

»Som anført i kravets indledning angår opfindelsen et hængsel med to omkring en fælles hængseltap (3) svingelige hængselsblade, hvoraf det ene (1) er indrettet til fastgørelse på sidekanten af en karm eller lignende fast del, medens det andet (2) er indrettet til fastgørelse på sidekanten af en dør (7) eller en lignende svingelig del, hvilke blade begge er ombukket i en Z-form til optagelse af en eventuel fals (16) på døren. Som angivet i indledningen til fremlæggelsesskriftet er hængsler af denne type velkendt og kaldes »hængsel til overfalset dør«.

I henhold til den kendetegnende del af kravet skule det særegne ved hængslet være, at det andet hængselsblads (2) yderste del (17) er forsynet med en åbning (13) med forsænkning (14) til optagelse af en skrue (8) med udvidet hoved, og at åbningen (13) er forbundet med en slids (12), som forløber ind til bladets midterste, ombøjede del (18) og er forbundet med en åbnig (11) i denne del for sideindføring af bladet under skruens (8) hoved.

Dette er det velkendte princip i de såkaldte indstikshængsler som der findes mange eksempler på fra 1960-1970 i den nordiske patentlitteratur, ligesom der findes mange mønterregistreringer derpå. De fleste af disse hængsler har ganske vist rette hængselsblade, hvor indstikningsslidsen strækker sig fra hængselsbladets yderste kant og ind i bladet. I dansk mønsterregistrering nr. 525-1976 er der vist et eksempel, hvor indstiksfligen (bladet med slidsen) fikseres med en skrue, hvor skruehovedet griber ind i en undersænkning i indstiksfligen, ganske på samme måde som angivet i patentkravet.

At anvende dette indstikprincip i forbindelse med en velkendt hængelstype må betragtes som nærliggende for en fagmand inden for området.'

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 12. oktober 1982:

»Der kan selvsagt ikke tillægges indsigerens generelle helt udokumenterede henvisning til nordisk patentlitteratur fra årene 1960-1970 og til »mange mønsterregistreringer« nogen som helst betydning, således at indsigelsen reelt alene er søgt begrundet med en henvisning til mønsterregistrering nr. 525/1976.

Det er dog efter vor bedømmelse helt åbenbart, at det i mønsterregistreringen viste hængsel ikke med nogen rimelighed kan anses for nyhedshindrende for patentansøgningen. Forholdet er nemlig det, at mønsterets hængsel hverken er af den type, der er anført i patentkravets indledning, - mønsterets hængsel er således ikke anvendeligt til falsede døre - eller svarer til indholdet af patentkravets kendetegnende del, idet indstikslidsen strækker sig indad fra bladets yderste kant, og det drejer sig om et ret eller lige hængselsblad.

Vi skal tilføje, at det faktum, at indstikshængsler af samme type som vist i mønsterregistreringen og hængsler af den art, der er anført i patentkravets indledning, har været kendt i lang tid, efter vor mening tjener til støtte for opfindelsens patenterbarhed, idet det vel må antages, at hvis det som hævdet af indsigeren havde været nærliggende for en fagmand at udforme et hængsel af den type, der er anført i patentkravets indledning, på den måde, der er anført i kravets kendetegnende del, ville et sådant hængsel utvivlsomt allerede være kendt. Dette er imidlertid ikke tilfældet.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 24. august 1983 at meddele patent, idet indsigelsen afvistes med følgende begrundelse:

»Det i det af Dem fremdragne mønsterregisterblad under register nr. 525-1976 viste indstikshængsel er ikke af den i fremlæggelsesskriftet omhandlede art, idet det kendte hængsel har plane hængselblade i modsætning til hængslet ifølge opfindelsen, hvis blade er ombukket i en Z-form til optagelse af en dørfals.

Det kendte hængsels indstiksblad har en slids, som strækker sig indad fra bladets yderkant og opviser ikke det i den kendetegnende del af fremlæggelsesskriftets krav angivne træk, at åbningen for optagelse af en befæstigelsesskrue er forbundet med en lukket slids, som forløber ind til bladets midterste, ombøjede del og er forbundet med en åbning i denne del, hvorved bladet kan sideindføres under skruens hoved i retning mod falsen i en fløj til lettelse af montering og justering af en fløj med to hængsler.

Det fra det ovennævnte mønster-registreringsnr, 525-1976 kendte indstikshængsel ses derfor ikke at foregribe opfindelsen.

Deres henvisning til, at andet materiale fra den nordiske patentlitteratur er nyhedshindrende, er udokumenteret, hvorfor der ikke kan tages stilling hertil.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 21. oktober 1983 indbragt for patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.

Ansøgeren har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Efter sagens indbringelse for patentankenævnet er retten til at søge patent overdraget til OY Fiskars AB, Finland.

Klageren har navnlig anført, at hængslet ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik på ansøgningens indleveringsdag, og at det ikke har været nødvendigt at ændre på konstruktionen af hængslet, udover frembringelse af slidsen og udeladelse af de sædvanlige skruehuller i bladet for træskruer.

Der synes således ikke at være tale om andet og mere end rent håndværksmæssige foranstaltninger.

Ansøgeren har heroverfor anført, at hvis det havde været nærliggende at udforme hængsler af den art, der er anført i patentkravets indledning, med det træk, der er anvist i kravets kendetegnende del, er det vanskeligt at forklare, hvorfor fagmænd indenfor branchen først efter at ansøgningen er blevet almindelig tilgængelig, er kommet på den tanke at fremstille sådanne hængsler, dette så meget mere som der har vist sig at foreligge et betydeligt behov for disse hængsler. Dette skyldes navnlig, at der, som nærmere forklaret i ansøgningens beskrivelse, opnås betydelige monteringsmæssige fordele med disse hængsler.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 28. oktober 1985.

Ingen gav møde.

Nævnet skal udtale:

Når henses til den kendte teknik på ansøgningstidspunktet, må det i ansøgningen beskrevne betegnes som en nærliggende udformning af et hængsel af den pågældende type.

Herefter

bestemmes:

Ansøgning nr. 252/78 afslås.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.F. Jensen. Asger Nielsen. P. Terndrup Pedersen.

Versioner

1. 1985-11-05