Gelex

Formidling af forsikring til forsikringsselskaber, der ikke er etableret her i landet (* 1)

GældendeVersion 1985-06-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/60349@1985-06-10/da

Indhold
  1. Indledning

En advokat forespurgte forsikringstilsynet om lovligheden af, at nogle tagdækningsfirmaer havde etableret forsikringsgaranterede tagdækningsordninger, herunder om firmaerne overtrådte LFV § 220. Ifølge denne bestemmelse må ingen i erhvervsmæssigt øjemed her i landet medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller her i landet beroende ejendele tegnes hos andre end danske eller her registrerede udenlandske selskaber.

Det fremgik af sagen, at et norsk og et svensk forsikringsselskab havde indgået kontrakt med nogle producenter, der var etableret i disse lande. Forsikringsselskaberne afdækkede det ansvar, producenten havde som producent, og det ansvar, tagdækningsfirmaet havde for udførelsen af tagdækningsarbejdet. Efter arbejdets udførelse blev der af tagdækningsfirmaet udleveret et garantibevis til kunden, d.v.s. husejeren. Det fremgik af garantibeviset, at producenten indestod for materialet og tagdækningsfirmaet for udførelsen af arbejdet, og at dette ansvar var dækket af en forsikring i et forsikringsselskab. Den formidling, som tagdækningsfirmaet foretog, bestod således alene i at udlevere garantibeviset til husejeren, når arbejdet var udført.

Forsikringstilsynet udtalte, at der ikke var tale om, at tagdækningsfirmaerne i erhvervsmæssigt øjemed medvirkede til, at kunden fik tegnet forsikring i et forsikringsselskab, der ikke var etableret her i landet, og der var således ikke tale om overtrædelse af LFV § 220.

Versioner

  1. 1985-06-10