Timelønnede med off-shore beskæftigelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1985/60379@1985-03-01/da
Indhold
ATP-bidraget beregnes normalt på grundlag af det antal arbejdstimer, der præsteres inden for virksomhedens lønnings-uge eller -måned. I tilfælde, hvor lønmodtagere på grund af arbejdets karakter har en anden fordeling af arbejdstid og fritid end normalt, og hvor antallet af arbejdstimer svarer til det normale timetal inden for en samlet periode bestående af arbejdsperioden og af friperioden, anses lønmodtagerne dog for beskæftiget i den samlede periode. Der skal derfor både beregnes bidrag for arbejdsperioden og friperioden.
Det foreligger oplyst, at lønmodtagerne arbejder 14 dage off shore og derefter har fri i 14 dage, at arbejdstiden er 12 timer pr. dag, at aflønningsformen er timeløn, og at der kun udbetales sædvanlig løn under sygdom, men ikke under ferie.
På grundlag heraf er det ATP's opfattelse, at der skal beregnes bidrag for de pågældende lønmodtagere i off shoreperioden og i friperioden. Den samlede beskæftigelse udgør 12 x 14 timer =168 timer, hvilket timetal delt op i to 14-dages perioder udgør 84 timer pr. 14-dages periode. På grundlag af denne opdeling af timetallet skal der indbetales i alt 48,60 kr. pr. 14-dages periode.