Gelex

Videregivelse, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, person- og lønoplysninger, samtykke

GældendeVersion 1986-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/11097@1986-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet anmodede Registertilsynet om en udtalelse i forbindelse med videregivelse af person- og lønoplysninger fra Post- og Telegrafvæsenets lønmodtagerregister og personaleadministrationssystem til tre koncessionerede telefonselskaber.

Det fremgik af sagen, at der i forbindelse med den i 1986 vedtagne lov om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester skulle foretages en omlægning på teleområdet, hvorefter ca. 1.200 medarbejdere i Post- og Telegrafvæsenet skulle tilbydes at overgå fra tjeneste i staten til telefonselskaberne. Overgangen af personale fra Post- og Telegrafvæsenet skulle ske ved frivillige aftaler i form af ansættelsestilbud fra det pågældende telefonselskab, således at de omhandlede person- og lønoplysninger skulle danne grundlag for selskabernes fremsættelse af nævnte ansættelsestilbud.

Det fremgår af bestemmelserne om videregivelse af oplysninger til private i forskrifterne for Post- og Telegrafvæsenets personaleadministrationssystem og forskrifterne for Post- og Telegrafvæsenets lønmodtagerregister, at oplysninger må videregives, såfremt den registrerede eller den, der handler på den pågældendes vegne, har meddelt samtykke hertil, samt at oplysninger endvidere må videregives til brug ved konkrete forskningsprojekter på nærmere angivne vilkår og efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet.

Registertilsynet udtalte på den baggrund, at den registrerede eller den, der handler på den pågældendes vegne, skulle meddele samtykke til videregivelsen af person- og lønoplysninger til de omhandlede telefonselskaber. Samtykket skal ifølge forskrifterne meddeles skriftligt og skal indeholde oplysninger om, hvilke typer oplysninger der må videregives, hvem oplysningerne må videregives til, samt hvorledes oplysningerne må anvendes af modtageren.

Versioner

  1. 1986-05-21