Kontanthjælp - udnyttelse af arbejdsmuligheder - ubegrundet opgivelse af arbejde - tilbagebetaling - tilbagebetalingsperiodens længde (* 1) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/19099@1986-03-21/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger havde fra maj 1982 haft beskæftigelse efter jobtilbudsloven. Den 21. januar 1983 blev pågældende afskediget, efter at han havde været fraværende fra sit arbejde i 2 dage uden at melde forfald. Som følge af afskedigelsen var ansøgeren ikke berettiget til et nyt jobtilbud, og ansøgerens arbejdsløshedskasse traf samtidig beslutning om, at ansøgeren ikke ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, før han havde haft arbejde af mindst 5 ugers varighed.
Efter at ansøgeren havde søgt om kontanthjælp efter bistandsloven besluttede det sociale udvalg i A kommune den 18. februar 1983 at yde hjælp med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, idet ansøgeren fandtes ubegrundet at have opgivet sit arbejde. Tilbagebetalingspligten blev begrænset til den kontanthjælp, som ansøgeren modtog i de første 5 uger.
Den 31. marts 1983 flyttede ansøgeren fra A kommune til B kommune, hvor ansøgeren fik bevilget kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt. Det sociale udvalg i B kommune begrundede tilbagebetalingspligten med, at der ikke i bistandsloven er regler om på forhånd at tidsbegrænse tilbagebetalingsperioden, og at ansøgeren fortsat havde karantæne fra arbejdsløshedskassen og derved fortsat havde et forsørgelsesbehov, som var opstået på grund af en situation, som kunne henføres under bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet tiltrådte den af det sociale udvalg i B kommune trufne afgørelse med udvalgets begrundelse.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Ansøgeren anførte bl.a., at socialforvaltningen i A kommune ved bevilling af hjælp havde begrænset tilbagebetalingspligten til 5 uger. Denne frist var udløbet, inden ansøgeren flyttede til B kommune, og i den sidste uge, hvor ansøgeren boede i A kommune, modtog han hjælp uden tilbagebetalingspligt. Grunden til ansøgerens flytning var et tilbud om arbejde i B kommune, som ansøgeren alligevel ikke fik. Derfor søgte ansøgeren om kontanthjælp i B kommune. Ansøgeren fik først arbejde i september 1984.
LOVGRUNDLAG:
Bistandsloven, § 26, stk. 1, nr. 1, og § 38.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ud fra retningslinierne i bistandslovens § 38 - hvorefter ydelse af hjælp forudsætter, at den, der har søgt hjælpen, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder - finder ankestyrelsen, at det sociale udvalg i A kommune ikke har haft den fornødne hjemmel til at fastsætte, at tilbagebetalingspligten efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, kun skulle gælde for en i forvejen fastsat tidsperiode, da tilbagebetalingsperiodens længde må bero på de konkrete forhold.
Det sociale udvalg i A kommune burde således - efter ansøgerens arbejdsophør - have ydet pågældende kontanthjælp med tilbagebetalingspligt uden den fastsatte tidsbegrænsning på 5 uger.
Ankestyrelsen finder dog samtidig, at det sociale udvalg i B kommune - trods A kommunes uhjemlede retsanvendelse - ikke kan genoplive tilbagebetalingspligten, idet det ville medføre en ændring af A kommunes begunstigende forvaltningsakt til skade for ansøgeren og i strid med dennes forventning om, at det sociale udvalg i A kommune med rette havde begrænset tilbagebetalingsperiodens længde.
Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.