Gelex

Hjælpemidler - brilleglas - synsstyrke/brillestyrke (* 1) (* 3)

OphævetVersion 1986-03-21fra 1986-03-21 til 1990-01-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/19105@1986-03-21/da

Indhold
  1. Indledning

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En ansøger var i slutningen af 1983 opereret for grå stær på højre øje +3,25 sf og bygningsfejl -2,25 cyl. Ansøgeren søgte det sociale udvalg om hjælp til betaling af brilleglas efter bistandslovens § 58.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp til brilleglas. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne i § 34, stk. 1, i socialministeriets hjælpemiddelbekendtgørelse af 19. december 1983, hvorefter indikationen for ydelse af brilleglas er, 1) synsstyrke på +-7 dioptrier eller derover og 2) bygningsfejl på 3 dioptrier eller derover. Desuden anførte udvalget, at udgiften til brilleglasset, 117 kr., lå under bagatelgrænsen på 200 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse under henvisning til de foreliggende oplysninger om ansøgerens synsstyrke.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af ansøgeren. Ansøgeren medsendte en erklæring fra en øjenlæge, hvori det var anført, at bygningsfejlen, målt på ansøgerens øje, var over 3 dioptrier, men at det passende brilleglas i ansøgerens tilfælde var på 2,25 cylinder. Det var endvidere anført, at der som regel efter en operation for grå stær ville ske ændringer af øjet, der ville medføre, at der skulle udskrives flere brilleglas over en kortere periode.

LOVGRUNDLAG:

Bistandsloven, § 58.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983, §§ 2 og 34, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at reglerne i socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 må fortolkes således, at hjælp til brilleglas skal ydes på grundlag af styrken af de briller, der konkret udskrives recept til.

Selvom bygningsfejlen, målt på ansøgerens øje, er større end 3 dioptrier, er det passende brilleglas i ansøgerens tilfælde på 2,25 cyl. Betingelserne for at få hjælp til brilleglas efter den ovennævnte bekendtgørelse er herefter ikke opfyldt.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

Versioner

  1. 1986-03-21 · til 1990-01-22