Uddannelseshjælp - synshandicap - sekretærbistand - formue (* 1) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/19198@1986-05-21/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En synshandicappet ansøger modtog hjælp efter bistandslovens § 42 til en uddannelse som agronom. I forbindelse hermed havde han fået hjælp til sekretærbistand og studiematerialer. I september 1983 søgte ansøgeren om fortsat støtte til sekretærbistand 225 timer, og studiematerialer, 900 kr., for perioden 1. september 1983 til 1. oktober 1984.
Om ansøgerens indtægtsforhold var det oplyst, at han modtog pension efter sin afdøde ægtefælle med 3.000 kr. månedlig. Hertil kom invaliditetsydelse, bistandstillæg samt en mindre indtægt ved korrekturlæsning, ialt 6.400 kr. månedlig. Ansøgeren havde været samboende fra august 1982 til september 1983. Efter samleverens fraflytning havde ansøgeren faste udgifter på 8.765 kr. månedlig, hvoraf boligudgifterne udgjorde ca. 7.400 kr.
I forbindelse med bodeling efter hustruens død havde ansøgeren i august 1983 fået udbetalt ca. 50.000 kr., hvoraf 15.000 kr. var blevet anbragt i statsobligationer, 14.000 kr. indsat på bankbog og 20.000 kr. indsat på terminskonto, idet ansøgeren efter samleverens fraflytning ikke kunne afholde sine udgifter ud af den løbende indtægt.
Det sociale udvalg gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 42 til sekretærbistand m.v., dels på grund af ansøgerens formueforhold, og dels fordi ansøgeren modtog invaliditetsydelse.
Over for amtsankenævnet oplyste ansøgeren, at hans udgifter til sekretærbistands i den nævnte periode havde udgjort ca. 400 kr, idet han havde søgt at begrænse sine udgifter hertil. Dette havde imidlertid betydet en urimelig stor arbejdsbyrde, og han havde måttet melde fra til eksamen hovedsagelig på grund af manglende sekretærbistand.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Nævnet fandt, at der i medfør af bistandslovens § 42, jfr. §§ 37 og 39, skulle lægges en behovsvurdering til grund. Nævnet fandt endvidere, at der efter oplysningerne om ansøgerens økonomiske forhold, herunder formuens størrelse sammenholdt med de faktisk afholdt udgifter til sekretærbistand og studiematerialer, ikke var grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde ansøgeren hjælp til disse udgifter i perioden 1. september 1983 - 1. marts 1984.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Ansøgeren anførte, at det måtte være rimeligt, at synshandicappede under uddannelse kunne få dækket de merudgifter, der fulgte direkte af handicappet, eksempelvis sekretærbistand. Ansøgeren anførte endvidere, at sekretærbistand måtte betragtes som et hjælpemiddel på linie med andre synshjælpemidler, såsom båndoptager, punktskriftmaskine og synsforstærkeranlæg.
LOVGRUNDLAG:
Bistandsloven, § 42, stk. 1, § 37, § 39, § 48, stk. 3, og § 58, stk. 1.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig med amtsankenævnet i, at der ved vurderingen af ansøgningen om hjælp efter bistandslovens § 42 til betaling af sekretærbistand og studiematerialer, skal lægges en behovsvurdering til grund, jfr. lovens §§ 37 og 39.
Ankestyrelsen finder imidlertid, at ansøgeren i forbindelse med samlivsophævelsen i september 1983, i hvilken forbindelse han besluttede at sælge huset af økonomiske grunde, var berettiget til at hensætte 20.000 kr. af sin daværende formue på ca. 50.000 kr. til betaling af terminsudgifter i perioden indtil huset kunne sælges, med den virkning, at der ved vurderingen af ansøgningen måtte bortses fra dette beløb, jfr. bistandslovens § 39. Den resterende del af formuen findes herefter ikke at have været til hinder for ydelse af hjælp til det ansøgte i perioden fra 1. september 1983 til flytningen pr. 1. marts 1984.
Ankestyrelsen ændrer således amtsankestyrelsens afgørelse.
Efter ankestyrelsens opfattelse er der ikke i bistandslovens § 48, stk. 3, eller § 58, stk. 1, hjemmel til at yde tilskud til betaling af sekretærbistand.