Gelex

Arbejdsgivere i relation til lærere ved fritidsundervisning

GældendeVersion 1986-06-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/3440@1986-06-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ved skrivelse af 25. juni 1981 bad Undervisningsministeriet ATP om en udtalelse over spørgsmålet, om indbetaling af ATP-bidrag for lærere ved fritidsundervisningen skal ske via oplysningsforbundene eller de pågældende kommuner.

Ifølge ATP-lovens § 17, stk. 1, påhviler det arbejdsgiveren at tilbageholde medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetale det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets tillægspension.

Ifølge de til sagen foreliggende oplysninger er det Oplysningsforbundenes enkelte lokalafdelinger, der har retten til at udøve en arbejdsgivers normale beføjelser over for sine lønmodtagere. Det er således afdelingerne, der ansætter og afskediger lærerne, ligesom det også er afdelingerne, der udøver en arbejdsgivers normale instruktionsbeføjelse over for lærerne. Det er derfor ATP's opfattelse, at det er lokalafdelingerne, der er arbejdsgivere i forhold til de hos dem ansatte lærere.

I Undervisningsministeriets brev henvises til kap. III i ministeriets cirkulære af 31. august 1977 om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension for lærere m.fl. ved de under Undervisningsministeriet hørende institutioner (lærercirkulæret) samt til fritidslovens regler om udbetaling af timeløn til lærere.

ATP skal hertil bemærke, at begrebet »den lønudbetalende myndighed« ikke findes i ATP-loven. Derimod er begrebet anvendt dels i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 1. juli 1965 om optagelse af tjenestemænd m.fl. i ordningen, dels i det tidligere nævnte lærercirkulære. Fælles for bekendtgørelse og cirkulæret er, at de i overvejende grad regulerer offentligt ansatte lønmodtageres ATP-mæssige tilhørsforhold. Det forekommer derfor også naturligt at henvise til den lønudbetalende myndighed, når reglerne om tilbageholdelse, indbetaling m.v. beskrives. Efter ATP's opfattelse er der ikke hermed taget stilling til, at de lønudbetalende myndigheder - i forhold til private arbejdsgivere - generelt skal varetage pligten til at tilbageholde og indbetale lærernes ATP-bidrag.

Det fremgår af fritidsloven, at staten og kommunerne yder 2/3 af lærernes timeløn som tilskud til afdelingerne, og at kommunerne kan kræve udbetalt timeløn tilbagebetalt fra afdelingerne, såfremt tilskudsbetingelserne ikke viser sig at være opfyldte. Disse regler forudsætter, at afdelingerne - og ikke kommunerne - er arbejdsgivere i forhold til lærerne, og at afdelingerne som følge heraf hæfter for lærernes løn. At kommunerne ifølge fritidsloven varetager lønudbetalingen, fritager således ikke oplysningsforbundene for deres sædvanlige pligter som arbejdsgivere. I tilfælde af manglende indbetaling af ATP-bidrag, er det afdelingerne, ATP (principielt) må rette sit krav mod og i givet fald anmode fogeden om at gøre udlæg hos.

ATP har imidlertid intet at indvende mod, at det er kommunerne, der (fortsat) tilbageholder lærernes ATP-bidrag ved lønudbetalingen. ATP er enig i, at dette må anses for den mest praktiske løsning på problemet. ATP må dog som en forudsætning herfor kræve, at de tilbageholdte bidrag ikke indbetales via kommunernes egne SE-numre, men f.eks. med en »ATP-serviceadresse« hos kommunerne, således at det fremgår, hvem der er arbejdsgiver i forhold til de pågældende lærere.

ATP skal også i den forbindelse pege på det forhold, at såfremt en lærer både er ansat ved en af oplysningsforbundenes lokalafdelinger og samtidig ansat i den pågældende kommune, er vedkommende lærer ansat hos to arbejdsgivere, der begge skal beregne og indbetale ATP-bidrag.

Versioner

  1. 1986-06-13