Afslag på udstedelse af koncession - ulovlig forsikringsvirksomhed (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1986/51306@1986-11-21/da
Indhold
Et selskab, nedenfor benævnt D, der formidler udlejning af danske sommerhuse, påtænkte stiftelse af et forsikringsselskab, nedenfor benævnt X. Formålet var at forsikre personer, der lejer sommerhuse i Danmark gennem D. Forsikringen, der var obligatorisk for lejerne, skulle dække lejerens risiko for ikke at kunne udnytte lejemålet på grund af sygdom eller ulykke, og såvel præmier som erstatningsudbetalinger skulle ske i udenlandsk valuta, nemlig i D-mark, idet de fleste forsikringstagere var bosiddende i Tyskland (og Holland).
Da den påtænkte virksomhed primært skulle omfatte dækning af udenlandske risici, meddelte Forsikringstilsynet, at man ikke kunne udstede koncession til X. Man fandt, at koncession burde søges hos det tyske tilsyn.
Lov om forsikringsvirksomhed bygger på den forudsætning, at koncession til direkte forsikring kun kan gives, såfremt en væsentlig del af den påtænkte virksomhed er afdækning af danske risici. Et dansk forsikringsselskab kan opnå tilsynets tilladelse til tillige at drive virksomhed i udlandet.
Da tllsynet allerede på grund af selskabets formål afviste at udstede koncession, underkastede Forsikringstilsynet ikke det indsendte materiale (stiftelsesgrundlag og driftsplan) nogen realitetsbehandling.
D oplyste herefter, at det ville vende tilbage med en ny ansøgning, af hvilken det ville fremgå, at det var danske sommerhusejere, der blev forsikrede mod tab.
Inden dette skete, henledte et forsikringsselskab Forsikringstilsynets opmærksomhed på, at D i sin brochure for 1987 annoncerede med, at »ovennævnte sygdomsforsikring er tegnet hos X«.
Da forsikringsvirksomhed kun må udøves af selskaber, der har fået tilladelse (koncession) hertil af Forsikringstilsynet, og da der ikke var meddelt koncession til et forsikringsselskab ved navn X, påbød tilsynet D omgående at trække brochuren tilbage. Endvidere meddelte man, at D havde overtrådt §§ 1, 5, 9 og 11 i LFV. Såfremt dette påbud ikke omgående blev efterlevet, ville sagen uden yderligere varsel blive oversendt til anklagemyndigheden, jfr. §§ 260 og 261 i LFV. Tilsynet anmodede om en bekræftelse på, at brochuren var trukket tilbage, inden 14 dage.
Forsikringstilsynet orienterede samtidig forbrugerombudsmanden, idet annoncering for fiktive forsikringsselskaber må anses som en alvorlig sag fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt. Endvidere underrettede Forsikringstilsynet det tyske tilsyn, der i Tyskland har truffet foranstaltninger mod D's brochurer.
Forsikringstilsynet modtog herefter dels en beklagelse fra D's advokat over det skete, dels oplysning om, at man straks ville tage skridt til at rette for sig. Kort tid efter modtog tilsynet underretning fra et forsikringsselskab om, at det havde overtaget pligten til at afdække den i D's brochure nævnte sygdomsrisikoforsikring. D havde helt opgivet planerne omkring X.
Endvidere blev der udsendt rettelsesblade på tysk og dansk til alle endnu ikke udleverede brochurer, hvori det blev oplyst, at forsikringer tegnet i Tyskland er tegnet i coassurance med forsikringsselskabets generalagentur i Forbundsrepublikken.