Gelex

Registrering, oplysninger om rent private forhold, forening, pålæg, sletning

GældendeVersion 1987-10-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1987/11168@1987-10-07/da

Indhold
  1. Indledning

Foreningen af Aktive Scientologer orienterede Registertilsynet om, at foreningen ville påtage sig at administrere Scientology Kirkens materiale om medlemmer på vegne af kirkens medlemmer.

Foreningen af Aktive Scientologer er dannet af 75 af Scientology Kirken Danmarks medlemmer. Foreningens formål er bl.a. at varetage danske scientologers interesser i forholdet til offentlige myndigheder, private organisationer m.v. Foreningen skal herunder kunne intervenere i sager, hvor scientologer udsættes for forskelsbehandling på grund af trosbekendelse, eller hvor scientologers grundlæggende rettigheder krænkes. Foreningen optager endvidere enhver i Danmark boende person, som er medlem af en af de danske Scientology kirker eller missioner.

I den anledning udtalte Registertilsynet, at det ud fra en vurdering af Foreningen af Aktive Scientologers status og formål ikke vil være i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, at foreningen registrerer de følsomme oplysninger, foreningen har modtaget fra Scientology Kirken, herunder oplysninger om medlemmernes fysiske tilstand, stofmisbrug, psykiatrisk behandling, selvmordsforsøg, strafbare forhold og gæld. Det bemærkedes herved, at det ikke vil være i strid med lov om private registre m.v. at registrere oplysninger om gæld til foreningen.

Registertilsynet fandt endvidere, at det ud fra en vurdering af Foreningen af Aktive Scientologers status og formål ikke vil være i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, at foreningen registrerer oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af foreningen, samt oplysninger om personer, der udmelder sig af foreningen.

Registertilsynet meddelte herefter i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1 og 5, jf. § 3, stk. 2, Foreningen af Aktive Scientologer pålæg om sletning af de følsomme oplysninger, foreningen har modtaget fra Scientology Kirken, herunder sletning af oplysninger om medlemmernes fysiske tilstand, stofmisbrug, psykiatrisk behandling, selvmordsforsøg, strafbare forhold og gæld, med undtagelse af gæld til foreningen.

Registertilsynet meddelte endvidere i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1 og 5, jf. § 3, stk. 2, Foreningen af Aktive Scientologer pålæg om sletning af oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af foreningen samt pålæg om at slette oplysninger om personer, der udmelder sig af foreningen.

Registertilsynet pålagde herunder Foreningen af Aktive Scientologer at drage omsorg for, at de oplysningstyper, der svarer til dem, som kræves slettet, fremtidigt ikke registreres.

Versioner

  1. 1987-10-07