Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1987/17375@1987-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I breve af 2. og 19. januar 1987 har De klaget over D Byråds beslutning om at overtage al snerydning i kommunens byzonebyer.

Det fremgår af sagen, at byrådet den 2. december 1986 i medfør af § 10 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje besluttede at overtage den forpligtelse til snerydning, som efter lovens §§ 5 og 7 påhvilede grundejerne i byerne, og at opkræve vederlag for arbejdets udførelse.

Vederlaget blev fastsat til 300 kr. pr. parcel for alle grundejere, uanset om ejendommene grænser til offentlig vej eller privat fællesvej og for offentlige vejes vedkommende, uanset om der er fortov langs den enkelte ejendoms facade mod vejen.

Ifølge beslutningen påhviler glatførebekæmpelse og renholdelse af fortove og private fællesveje grundejerne som hidtil.

De har dels klaget over, at alle lodsejere i byerne afkræves 300 kr. over ejendomsskattebilletten, dels over, at kommunens snerydning efterlader glatføre, og dels over, at kommunen ikke overtager ansvaret i forbindelse med snerydningen.

Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at byrådets beslutninger i medfør af vintervedligeholdelsesloven ikke kan påklages til ministeriet. Dette fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen. Ministeriet kan i denne forbindelse alene tage stilling til, om beslutningen er lovlig.

Ministeriet kan oplyse, at ifølge lovens § 5, stk. 1, kan en vejbestyrelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti i byer og bymæssige bebyggelser, bl.a. skal rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne. Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel.

Ifølge lovens § 7 påhviler det i byer og bymæssige bebyggelser inden for områder, der fastsættes af byrådet efter forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti, at rydde vejen (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen.

Efter lovens § 10 kan vejbestyrelsen bestemme, at de forpligtelser, der er pålagt grundejerne efter § 5 eller påhviler dem efter § 7, helt eller delvist skal udføres ved vejbestyrelsens foranstaltning for de forpligtedes regning, eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne mellem de forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen.

På denne baggrund anmodede ministeriet i brev af 12. februar 1987 byrådet om en supplerende udtalelse, idet ministeriet oplyste følgende:

1. Efter vintervedligeholdelseslovens § 10 kan byrådet kun kræve, at grundejerne skal betale snerydningen i det omfang, grundejerne er forpligtet til at foretage snerydning efter lovens §§ 5 eller 7. Dette medfører, at grundejere, der ikke kan pålægges snerydning efter § 5, stk. 1, fordi deres ejendomme ikke grænser til offentlig vej med fortov eller offentlig sti, ikke kan forpligtes til at betale vederlag for kommunens snerydning af offentlige fortove eller stier.

2. Selv om lovens § 10 ikke indeholder nærmere regler om, hvordan vederlagets størrelse fastsættes, og fordelingen af udgifterne mellem de forpligtede gennemføres, er det ministeriets opfattelse, at der må være et rimeligt forhold mellem prisen og den forpligtelse, som kommunen overtager. Der bør derfor ikke kræves samme vederlag fra den grundejer, der alene fritages for at rydde et fortov, og den grundejer, der fritages for at rydde hele færdselsarealet på en privat fællesvej.

3. Vedrørende snerydningens omfang er det ministeriets opfattelse, at den, der har forpligtelsen til at foretage snerydning, i forbindelse hermed må sikre, at rydningen foretages på en sådan måde, at vejen eller fortovet ikke efterlades glat. Den fornødne sikring heraf må betragtes som en del af snerydningspligten og kan ikke henføres under glatførebekæmpelsen.

4. For så vidt angår det ansvar, der følger med forpligtelsen til at snerydde, er det ministeriets opfattelse, at vejbestyrelsen ved at overtage grundejernes forpligtelser tillige påtager sig ansvaret for eventuelle forsømmelser med hensyn til foranstaltningernes gennemførelse i samme omfang, som grundejerne efter dansk rets almindelige erstatningsregler vil kunne gøres ansvarlige.

5. Det fremgår ikke af sagens akter, om byrådets beslutning om at overtage snerydningen også omfatter snerydning langs offentlige veje, hvor kommunen ikke er vejbestyrelse, og om kommunen i givet fald har bemyndigelse til at træffe beslutningen for disse vejes vedkommende

Kommunen her i udtalelse af 23. marts 1987 meddelt følgende vedrørende de ovennævnte punkter:

Ad 1. Kommunen er ikke enig med ministeriet i, at kun ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej mod fortov eller offentlig sti, kan pålægges snerydningspligt til offentlige veje.

Det anføres, at det fremgår helt klart af vintervedligeholdelseslovens § 5, stk. 1, at kommunen kan pålægge andre end parceller med fortov pligten til at rydde færdselsarealer, idet der står i sidste punktum: »Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel«.

Kommunen opfatter de små blinde veje boligveje, der skal benyttes af de gående, fordi der ikke er fortov, som værende sidestillet med fortove og offentlige stier, hvorfor den er af den bestemte opfattelse, at lodsejerne her kan pålægges snerydningspligt.

Ad 2. Kommunen kan ikke tiltræde ministeriets betragtninger, idet ingen af de private fællesveje har fortove, og lodsejerne derfor kun er forpligtet til at snerydde et areal, der næppe er meget større end et fortovsareal.

Ad 3. Kommunen er enig i, at rydningen ikke må efterlade et glat færdselsareal. Det oplyses, at dette heller ikke er tilfældet, idet kommunen i en arbejdsgang udfører fejning af fortovet med efterfølgende saltning/grusning, alt efter behov.

Endvidere oplyses, at de tilfælde, hvor kommunen overlader glatførebekæmpelsen til lodsejerne, er den situation, hvor et vådt fortov på grund af frostvejr bliver glat, uden at der i øvrigt falder sne.

Ad 4. Kommunen er igen enig med ministeriet, og den anfører, at hvis der er sket forsømmelser, er kommunen rede til at tage et eventuelt ansvar for uheld og har i den anledning tegnet en ansvarsforsikring til dækning af forhold, hvor kommunen bliver kendt erstatningspligtig.

Ad 5. Kommunen oplyser, at snerydningen omfatter alle fortove i de 6 byzonebyer, også ved veje, hvor amtsrådet er vejbestyrelse. A Amtskommune har bemyndiget kommunen til at overtage den snerydning, der hidtil har været pålagt lodsejerne langs amtsvejene.

Det er supplerende over for ministeriet telefonisk oplyst, at de under punkt 1 omtalte blinde boligveje tjener som adgangsveje for såvel kørende som gående trafik til et mindre antal boliger. Vejene har stillevejsagtig karakter uden dog at være afmærket som stilleveje. Grundejerne langs disse boligveje har ikke hidtil været pålagt snerydningspligt efter lovens § 5 stk. 1, 2. punkt.

Ministeriet kan herefter oplyse, at det må fastholde, at det er en forudsætning for, at grundejere langs en offentlig vej kan pålægges snerydningspligt, at der langs vejen findes fortov, og snerydningspligten omfatter kun et eventuelt fortov. I tilfælde, hvor der alene er fortov i den ene vejside, kan kun grundejerne langs denne side pålægges snerydningspligt.

Det forhold, at gående som følgende af manglende fortov er henvist til at benytte kørebanen, medfører ikke, at kørebanearealet kan sidestilles med færdselsareal, der er overvejende bestemt til gående færdsel. Bestemelsen kan kun anvendes, såfremt kørebanearealet er afmærket som gågade, opholdsgade eller lignende.

For så vidt angår vederlagets størrelse har ministeriet taget til efterretning, at kommunen skønner, at forpligtelsen til snerydning af private fællesveje kan sidestilles med forpligtelsen til at snerydde fortov langs offentlig vej. Kommunens opkrævning af lige store beløb må herefter anses for at være i overensstemmelse med lovens § 10.

De øvrige oplysninger har ministeriet taget til efterretning.

Ministeriet har herefter meddelt byrådet, at det ikke kan opkræve bidrag fra grundejere, hvis ejendomme ikke grænser til et fortov langs offentlig vej, og at eventuelle betalte bidrag må tilbagebetales.

Versioner

1. 1987-05-21