Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1987/4056@1987-12-07/da

Indhold

1. Indledning

»I skrivelse af 9. oktober 1987 har De som advokat for N.N., Odense, klaget over Grundejernes Investeringsfonds afslag på Deres ansøgning om fritagelse for bindingspligten i henhold til boligreguleringslovens § 18 b for en del af Deres klients ejendom, beliggende Odense.

Som tidligere meddelt har Boligstyrelsen anmodet Grundejernes Investeringsfond om en udtalelse. Grundejernes Investeringsfonds udtalelse af 10. november 1987 blev sendt til Dem den 19. november 1987, og Boligstyrelsen har herefter fra Dem modtaget yderligere bemærkninger til sagen.

Det fremgår af sagen, at der på ejendommen er beliggende 2 bygninger. Bygning 1, der udgør N.N's skole, er ifølge BBR-ejermeddelelse ophørt i 1931 og har et samlet erhvervsareal på 764 m2. Bygning 2, der er opført i 1937, indeholder i stueetagen skolens gymnastiksal og derudover 5 beboelseslejligheder i 3 etager med et samlet beboelses- og erhvervsareal på 623 m2.

Grundejernes Investeringsfond har meddelt afslag på ansøgningen og har som begrundelse for, at der ikke kan meddeles dispensation for bygning 1, henvist til, at der er direkte adgang fra skolen ind til gymnastiksalen.

De har henvist til, at beboelsesejendommen klart er adskilt fra skolen, og at det forekommer unødigt formalistisk, at bindingspligten for det relative store skoleareal afhænger af, at man har slået hul i muren i stueetagen for at skabe en adgangsvej for skolebørnene til gymnastiksalen, således at de ikke behøver at gå ud på gaden og ind ad en dør til ejendommen . Videre har De i Deres skrivelse af 26. november 1987 anført, at en nægtelse af dispensation formentlig vil føre til, at Deres klient vil lukke den indvendige adgangsdør til gymnastiksalen, idet betingelserne for en dispensation i så fald vil være opfyldt.

I denne anledning skal man meddele, at det fremgår af boligreguleringslovens § 18 c, stk. 1, at Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en ejendom for afsætning efter § 18 b for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til andet end beboelse.

Endvidere fremgår det af Boligstyrelsens cirkulære af 24. maj 1984 om fritagelse for bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond, at udgangspunktet for overvejelser om eventuel dispensation fra bindingspligten for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, er, at der ikke herved sker tilsidesættelse af væsentlige lejerinteresser. Der må derfor lægges afgørende vægt på, at det sikres, at der i en ejendom med beboelseslejligheder afsættes tilstrækkelige midler til at sikre vedligeholdelsen af ejendommen. Hovedkriteriet for, om der kan dispenseres, bør derfor være, om de arealer, der anvendes til andet end beboelse, er beliggende på en sådan måde i forhold til beboelsen, at det ikke vil komme beboelseslejlighederne til skade, såfremt den vedligeholdelse, som er forudsat i bindingsreglerne, ikke finder sted for disse arealer.

Som eksempel på et tilfælde, hvor der kan gives dispensation, er i cirkulæret nævnt en erhvervsvirksomhed, der f.eks. er beliggende på et matrikelnummer sammen med nogle udlejningsboliger, men hvor erhvervsvirksomhedens lokaler bygningsmæssigt er adskilt fra boligerne og en helt anden type, f.eks. lagerlokaler eller værksteder. Det må dog forudsættes, at erhvervslokaliteterne har et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal.

Som et eksempel på et tilfælde, hvor der ikke kan gives dispensation, er i cirkulæret nævnt, at erhvervsarealet er en integreret del af en udlejningsejendom, f.eks. forretningslokaliteter i stueetagen i en fleretages ejendom.

Endelig er nævnt en række mellemtilfælde, hvor det kan være rimeligt at dispensere, fordi lokaliteterne benyttes til bl.a. kulturelle formål.

Det er Boligstyrelsens opfattelse, at de nævnte to bygninger er bygningsmæssigt adskilt på en sådan måde, at det ikke vil komme beboelseslejlighederne til skade, såfremt den vedligeholdelse, der er forudsat i bindingsreglerne, ikke finder sted for arealerne i bygning 1. Uanset dørforbindelsen i stueetagen finder Boligstyrelsen ikke, at skolebygningen kan anses for en integreret del af beboelsesbygningen.

Boligstyrelsen meddeler således dispensation for det samlede areal i bygning 1 på 764 m2. Man har herved også lagt vægt på, at dette areal udgør et ikke ubetydeligt areal i forhold til ejendommens samlede bebyggede areal.

Det bemærkes, at dispensationen efter § 3, stk. 2, i lov nr. 195 af 9. maj 1984 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene har virkning for beløb, der fra 1. januar 1983 har skullet afsættes efter § 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Man skal videre gøre opmærksom på, at dispensationen ikke berører den pligt, som udlejeren efter lovens § 18 har til at afsætte et vist beløb pr. m2 bruttoetageareal for såvel ejendommens udlejede lejligheder som andre lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af lovens kap. II-IV.

Boligstyrelsen har dags dato orienteret Grundejernes Investeringsfond om ovenstående.

De indsendte fotografier og situationsplaner vedlægges.«

2.

Hvilket herved meddeles, idet man henviser til j.nr. 461-00611-6.

Til orientering vedlægges fotokopi af advokat X.X's skrivelse til Boligstyrelsen af 26. november 1987.

Pdv

eb

Versioner

1. 1987-12-07