Gelex

Hvorvidt et byrådsmedlem, der er dømt for overtrædelse af miljøloven, er valgbar.

GældendeVersion 1987-10-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1987/9240@1987-10-27/da

Indhold
  1. Indledning

I skrivelse af 25. august 1987 har byrådet i henhold til til § 34 a, stk. 2, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem N. N. ved X Rets dom af 30. april 1987 er blevet idømt en bøde på 3.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage for overtrædelse af § 24, stk. 2, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1098 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Det fremgår af sagen, at den pågældende, der er gårdejer, i dagene før onsdag den 25. februar 1987 har udbragt husdyrgødning på en af sine marker, der var bevokset med græs, men frossen og snedækket, og som skråner ned mod engarealerne ved Y Bæk. Udbringningen var derved sket på en måde og på sådanne arealer, at der var fare for, at gødningen strømmede til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl, idet gylleforurenet overfladevand den 25. og 26. februar 1987 strømmende til Y Bæk og arealerne deromkring.

I denne anledning skal man meddele, at den begående handling - uanset de krav der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme kan gøre den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 2.

Pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 1987-10-27