Kontanthjælp - sygebehandling - merudgifter - sukkersyge - rådgivning - vejledning (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1988/19031@1988-01-21/da
Indhold
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, der led af sukkersyge, blev separeret i januar 1986. Hun søgte den 13. februar 1986 ved personlig henvendelse på socialforvaltningen om hjælp til etablering i en lejlighed, som hun havde fået tilbudt gennem kommunens boligkontor efter indstilling fra et hospital.
Ved samtalen i socialforvaltningen oplyste ansøgeren bl.a., at hun led af sukkersyge.
Efter mødet bevilgede socialforvaltningen hjælp til bl.a. depositum vedrørende lejligheden.
Om ansøgerens økonomiske forhold forelå oplyst, at hun havde deltidsarbejde med en indtægt på 4.800 kr. netto pr. måned.
Fra 1. marts 1986, hvor ansøgeren overtog lejligheden, udgjorde de samlede faste udgifter 2.803 kr. pr. måned.
Ved møde på socialforvaltningen den 5. marts 1986 blev spørgsmålet om hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1 (nu § 46 a) til dækning af merudgifter som følge af ansøgerens sukkersyge første gang drøftet. I breve af 17. og 21. marts 1986 støttede hospitalet ansøgningen.
Ansøgeren fik fra 1. november 1986 fuldtidsarbejde med en indtægt på 7.800 kr. netto pr. måned.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen bevilgede ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1 (nu § 46 a) til dækning af merudgifter som følge af sukkersyge for perioden 1. april 1986 til 31. oktober 1986 med 922 kr. pr. måned, men meddelte afslag på hjælp for tiden forud for 1. april 1986 og efter 1. november 1986.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der henviste til, at hun var boligløs i februar 1986 og måtte bo hos en veninde, hvilket hun måtte betale for, og at hendes økonomiske forhold i marts 1986 var de samme som i april måned, hvor kommunen ydede den ansøgte hjælp. For så vidt angik tiden efter 1. november 1986 henviste ansøgeren til, at udgifterne til overholdelse af den ordinerede behandling var af en sådan størrelse, at de var en væsentlig belastning for hendes budget.
LOVGRUNDLAG:
Bistandslovens § 28 og § 46 a.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen finder, at ansøgeren var berettiget til hjælp til merudgifter som følge af sukkersyge efter bistandslovens § 46, stk. 1 - nu § 46 a - allerede fra den 13. februar 1986.
Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved mødet i socialforvaltningen den 13. februar 1986 var i en økonomisk trangssituation, og at hun ved mødet oplyste forvaltningen om, at hun den 5. februar 1986 havde fået tilbudt en lejlighed gennem kommunens boligkontor. Det har således været forvaltningens pligt - og ikke alene ansøgerens - at være opmærksom på hjælpemulighederne i bistandsloven på dette tidspunkt, jf. bistandslovens § 28.
Derimod finder Ankestyrelsen ikke, at ansøgeren er berettiget til hjælp efter den nævnte bestemmelse for tiden efter den 1. november 1986, hvor hun har haft fuldtidsbeskæftigelse, idet man finder, at der af ansøgerens indtægt efter fradrag af faste udgifter fra dette tidspunkt har været tilstrækkeligt tilbage til, at hun har kunnet afholde merudgifterne som følge af sin sukkersyge.