Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1988/4048@1988-10-21/da

Indhold

1. Indledning

K E N D E L S E i voldgiftssag C 2o66: K A/S, X-by mod A A/S, Y-sted Biintervenient: B A/S, X-by. Afsagt den 21. oktober 1988.

I anledning af, at der mellem klageren, K A/S, som fagentreprenør og indklagede, A A/S, som bygherre er opstået tvist om bl.a. klagerens udførelse af et betongulv i en af indklagede opført lager- og fabrikshal i Y-sted, er der i medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat en voldgiftsret bestående af murermester, ingeniør m.a.i. Erik F. Qvist, direktør, ingeniør m.a.i. Knud Christensen og landsdommer Thorkil Pape med sidstnsævnte som retsformand.

Under sagens forberedelse er arkitekterne B A/S indtrådt som biintervenienter til støtte for indklagede.

Mundtlig forhandling fandt sted den 31.august 1988. Klageren påstod herunder indklagede tilpligtet at betale som resttilgodehavende og for udført afrensning af betongulv 193.116,06 kr. med sædvanlig procesrente fra den 2. december 1986, medens indklagede påstod frifindelse, subs. mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

Sagens omstændigheder er følgende:

Efter at indklagede i begyndelsen af 1986 havde udbudt bl.a. en lagerbygning af areal ca. 2.500 m2 i entreprise, afgav klageren den 3. marts s.å. tilbud på murer- og betonentreprisen, hvilket tilbud blev accepteret med en kontraktssum incl. moms på godt 3,5 mio. kr.

Af udbudsmaterialet fremgik bl.a., at arbejdet skulle udføres i overensstemmelse med »DS-411 - DIF's norm for betonkonstruktioner ..... med tilhørende vejledning og -DS- blade«, hvoraf bl.a.fremgår, at »frie (nyudstøbte) betonoverflader skal beskyttes mod udtørring.« Om gulvet i lagerbygningen var det bestemt, at det skulle være et 12o mm tykt armeret vacuumbetongulv, udlagt på et lag Leca nøddesten. Overfladen skulle glittes maskinelt. Under »særlige betingelser« var bl.a. anført, at entreprenøren, hvis fastsatte tidsfrister blev overskredet, skulle betale dagbod for hver påbegyndt arbejdsdag, arbejdet blev forsinket.

Indklagede havde som totalrådgiver antaget biintervenienten, der som rådgiver vedrørende ingeniørmæssige spørgsmål havde antaget D A/S.

Efter at gulvet i lagerbygnigen var udstøbt, afdækkede klageren det med plastfolie for at forhindre for hurtig udtørring af overfladen. Af grunde, hvorom der ikke er enighed mellem parterne, blev denne foranstaltning ændret. I et byggemøde den 24. juni 1986 blev der herom protokoleret følgende:

»Betongulv i hal, membranhærdningsmiddel for modvirkning af udtørring udføres.

I forbindelse med malerbehandlingen af gulvfladen afrenses overfladen grundigt.«

Det bemærkes, at maling af gulvet skulle foretages af indklagedes egne folk som bygherreleverance.

Klageren påførte herefter en betydelig del af gulvet membranhærdningsmidlet Ceresit. I en under sagen fremlagt udateret brochure for dette middel hedder det bl.a.:

»På gulve- og betonflader, hvor der indenfor kort tid skal belægning eller anden overfladebehandling, skal membranhærdningsmidlet afrenses ved damprensning eller evt. ved sandblæsning. Ceresit-membranhærdningsmiddel afstødes i løbet af ca. 1/2 år ved normal slidtage, herefter kan almindelig overfladebehandling foretages.«

Umiddelbart før malerarbejdets udførelse foretog klageren damprensning af gulvet. Efter at malerarbejdet var afsluttet, viste det sig, at malingen skallede af den del af gulvet, som var behandlet med Ceresit. En sagkyndig undersøgelse godtgjorde, at afskallingen skyldtes tilbageværende rester af Ceresit i gulvoverfladen.

Af referatet af et byggemøde den 7. oktober 1986 fremgår bl.a. følgende:

»Betongulv i hal:

Cerasit har udført forsøg med primning af overflade, kan ikke give garanti på overfladen.

Det blev aftalt, at E udfører en mekanisk afrensning af overfladen, afrensningen udføres omgående.

Bygherren meddelte at afrensningen er ham uvedkommende.«

I byggemøde den 21. s.m. aftaltes som en del af tidsplanen for færdiggørelse af lagerbygningen, at afrensning af gulv skulle afsluttes uge 43. Om de allerede udførte afrensningsforsøg anførtes:

»Betongulv i hal:

E har forsøgt afrensning med roterende stålbørster, denne metode var ikke tilstrækelig. Herefter er afrensningsprøve med sandblæsning rensning udført (torsdag den 16.10.1986), denne metode kan fjerne cruringsmidlet, dog indebar det store støvgener. Gulvoverflader afrenses med sandblæsning, der skal udvises stor omhyggelighed til forhindring af støvgener. E har ansvaret for at tilstøvning ikke forekommer, evt. rengøring eller udskiftning af tilstøvede overflader og materialer også i eksisterende lokaler, er bygherren uvedkomende. Den 22.10.1986 er prøve på afrensning med sandblæsning besigtiget og godkendt af F, (D) samt G, (A).

Tirsdag den 21.10.1986 har entreprenør på eget initiativ foretaget afrensning med slyngrensning med beskadigelse af overflade til følge, skaden skal udbedres og er bygherren uvedkommende. Bygherren meddelte at afrensningen er ham uvedkommende.«

Af referat af byggemøde den 28.s.m. fremgår, at »Afrensning af gulv, hal, pågår«, at afrensningen fortsat skal afsluttes uge 43, samt at »Bygherren forbeholder sig ret til at gøre brug af dagbøder, såfremt ..... tidsplan for færdiggørelse ikke holder.«

Umiddelbart efter dette byggemøde afholdt parterne, arkitekten og ingeniøren møde med fa. Z. Om de fortsatte afrensningsforsøg hedder det i referatet bl.a. (forkortelsen E står for vidnet E, medindehaver af entreprenørfirmaet, G står for vidnet G, direktør og hovedaktionær i A A/S, F står for vidnet F, ansat i ingeniørfirmaet, H for H, ansat i arkitektfirmaet; I og J er repræsentanter for Z):

»Mødets formål:

Afklaring af forholdet vedrørende afrensning af cruringsmiddel på halgulvet.

Afrensning:

Efter afrensningsforsøg med damprensning og roterende stålbørste, som ikke var tilstrækkelig, blev der torsdag den 16.10.1986 foretaget forsøg med sandblæsning. Sandblæsningen var istand til at fjerne cruringsmidlet, men gav uacceptable store støvgener. Disse støvgener kunne forsøges begrænset ved etablering af støvtelt med kraftig udsugning, hvori sandblæsning skulle foregå.

Tirsdag den 21.10.1986 foretog Z afrensningsforsøg, på eget initiativ, denne afrensning blev foretaget ved slyngrensning med for stor komstørrelse, med beskadigelse af gulvfladen tilfølge, kraftige rensespor i overfladen. Denne afrensningsmetode blev indstillet: E besigtigede forholdene om eftermiddagen.

Herefter blev det præciseret, at afrensnig skal udføres ved sandblæsnig i telt med udsugning, i rummet mellem modul 12-19 fra facade modul N til let skillevæg. Dette skete onsdag den 22.10.1986 om formiddagen. H kontaktede onsdag morgen F.

F tager til pladsen for at sikre at afrensningen foregår som aftalt, G kontakter i mellemtiden arkitekten, da sandblæsningen ikke foregår i telt som aftalt. G, K og advokat L mødes på pladsen (onsdag formiddag), hvor arbejdet beordres standset indtil nødvendige foranstaltninger er iværksat. H kontakter umiddelbart før middag F, som kan meddele, at arbejdet er stoppet og Z er beordret til at etablere støvtelt med udsugning.

Torsdag den 23.10.1986 genoptager Z sandblæsningen, stadig uden telt, men med vand i stedet. Z kontakter F om formiddagen (F er ikke på kontoret) og lægger besked om, at arbejdet forløber planmæssigt. Sidst på eftermiddagen konstaterer bygherren, at rummet er tilsølet i fugtig sandstøv og vandet driver ind under lette vægge, sandstøv er blandt andet trængt ind i port- og dørbeslag, eltavle m.v.

Bygherre kontakter H, som omgående ringer til E og beordrer arbejdet indstillet indtil aftalte foranstaltninger er etableret og synet af byggeledelsen, samtidig bedes E besigtige forholdene på stedet, hvilket sker først på aftenen. Bygherren har i mellemtiden iværksat foranstaltning til fjernelse af fugten i rummet. .....

Afrensningens videre forløb

Afrensning af gulvflade i rum modul 6-12 fra facade modul N til ca. 5 m fra modul C (støbeskel) forsøges gennemført ved sandblæsning i telt med udsugning. Z udfører sandblæsningsforsøg i telt med udsugning uden beregning. .....

Økonomiske forhold.

I forbindelse med udstøbnig af betongulvet blev der udlagt plastfolieafdækning, som beskrevet, E havde problemer med at styre plastfolieafdækningen (bygning var ikke lukket): E forespurgte byggeledelsen om cruringsmiddel kunne anvendes i stedet for, F undersøgte nærmere, F meddelte, at midlet kunne anvendes: på produktet var angivet, at det efter 6 mdr. var nedbrudt, samt at det kunne afrenses ved damprensning eller sandblæsning; Erasitproduktet har ikke helt levet op til brugsanvisningen, men at gulvfladen skulle afleveres afrenset svarende til, hvis betonfladen var afdækket med plastfolie.

Byggeledelsen mener derfor, at M Aps skal aflevere gulvfladen afrenset for cruringsmidlet.

E tager forbehold mod ovennævnte betragtning, da byggeledelsen har været med til at godkende anvendelsen af cruringsmidlet.

I forbindelse med ny sandblæsningsprøve udføres, tages de økonomiske konsekvenser op til ny drøftelse. E udarbejdet en økonomisk oversigt som baggrund for drøftelsen.«

Som svar på en skrivelse af 24. oktober 1986 fra arkitektfirmaet meddelte klageren i brev af 28.s.m. dette, at

»..... Såfremt der findes frem til en acceptabel afrensningsmetode, vil De naturligvis blive tilkaldt for godkendelse af overfladen. Inden ovennævnte kan iværksættes, må vi naturligvis have klaring på det økonomiske forhold, idet ydelsen ikke er indeholdt i entreprisen og må derfor betales i henhold til dokumenterede udgifter m.v.«

Den 31.s.m. tilskrev ingeniørfirmaet importøren af Ceresit. I brevet hedder det bl.a.:

»..... redegørelse vedrørende sagsforløb og aftaler med hensyn til ovennævnte sag: .....

Årsagen til, at man har anvendt en curing, skyldes at der var problemer med svindrevner i overfladen på grund af for hurtig fordampning. Gulvet er støbt i solskin med kraftig blæst. Da det viste sig, at entreprenøren ikke kune styre en afdækning med plastfolie, blev det den 24. juni 1986 besluttet at anvende ovennævnte membranhærdningsmiddel. Støbning af gulv i hal blev afsluttet i begyndelsen af august 1986.

Da gulvene som bekendt skal males med en epoxy-maling, blev der foretaget en afrensning af curing'en ultimo august 1986. Som det fremgår af brugsanvisningen på emballagen skulle curing'en kunne renses af med en damprensning, hvilket vi også fik bekræftet ved telefonisk henvendelse til Deres firma. Vi var derfor af den opfattelse, at når vi valgte Deres produkt kunne afrensning foretages uden problemer med damprensning.

Efter afrensningen med hedvandspuling blev første sektion af hallen malet, men det viste sig hurtigt, at malingen begyndte at skalle af. .....

Vi kan forstå, ifølge vor telefonsamtale af 29. oktober 1986, at De nu har haft kontakt med Ceresit i Tyskland, og at man herfra nu erkender følgende:

1. Den anvendte curing er ikke egnet til overflader, der skal malerbehandles (indeholder parafinprodukter).

2. Midlet er beregnt til udendørsbrug.

3. Afrensning med damprensning er ikke tilstrækkeligt. Der skal anvendes sandblæsning.

Ovennævnte er man først nu begyndt at medtage i tyske brugsanvisninger og brochurer: de er ikke anført på danske anvisninger og heller ikke på emballagen.

Vi kan forstå på Dem at Ceresit således erkender, at de danske anvisninger har været fejlagtige og mangelfulde, og at man derfor er villig til at påtage sig en del af ansvaret for de følgeomkostninger, som er forbundet med den nødvendige afrensning. .....«

Efter det oplyste er der intet kommet ud af forsøget på at gøre importøren eller producenten af Ceresit (med-) ansvarlig for den skete skade. I referatet af et byggemøde den 11. november 1986 hedder det bl.a.:

»Afrensning af halgulv afsluttes i denne uge, første gulvafsnit blev ibrugtaget ultimo august - resterende forventes ibrugtaget ca. 10 dage efter tidsplan.«

Referatet af byggemødet den 18. november 1986 indeholder følgende afnit:

»Dagbøder.

Af principielle årsager blev det vedtaget at pålægge firmaet M ApS. 12 dagbøder af kr. 2.980,- som foreløbig opgørelse, da byggeriet ikke er meldt færdigt.«

Afleveringsforretning blev afholdt den 2. december 1986, hvorunder der af bygherrens repræsentant blev taget forskellige forbehold vedrørende halgulvet.

Indklagede tilbageholdt 150.000 kr. af entreprisesummen. Heraf er 44.818 kr. betalt efter voldgiftsklagens udtagelse. Restbeløbet 105.182 kr., der gøres gældende som modkrav til kompensation, er sammensat således:

Ommaling af en del af halgulvet 69.422 kr. 12 dagbøder a' 2.980 kr. ...... 35.760 » ----------- 105.182 kr. ----------- Klageren har opgjort sit påstandsbeløb således: Afrensning af halgulvet 87.934,06 kr. Indklagede uretmæssigt tilbageholdt 105.182, - » -------------- 193.116,06 kr. --------------

E har forklaret, at han, der er uddannet som ingeniør, forestod entreprisen på klagerens vegne. Han skulle aflevere gulvet maskinglittet og vidste, at det bagefter skulle males. Man plejede at afdække nystøbt beton med plastfolie, og han følte ikke, at det gav problemer i det foreliggende tilfælde. Han vidste, at afdækningens forsvarlighed er betonentreprenørens ansvar. Hans folk var rutinerede og har aldrig bedt om at få foretaget curing i stedet for afdækning. Da folien blev udlagt, var tagdækningen endnu ikke afsluttet. Ingeniøren ankede over, at afdæknigen ikke var tilstrækkelig effektiv, fordi vinden rev i folien. Vidnet afviste at ændre afdækningen, men man drøftede andre muligheder. Han nævnede, at man et enkelt andet sted havde anvendt Ceresit. Han blev spurgt, om han havde en prøve deraf. I skurvogngn stod en enkelt dunk fra den tidligere anvendelse. Den fandt han frem. Ingeniør F traf den endelige beslutning og sagde, at de skulle bruge Ceresit i stedet for folien. Økonomisk var det vidnet ligegyldigt, om man brugte det ene eller det andet, men han sagde under den forudgående drøftelse, at man ved brug af Ceresit ville få problemer med malingen, som ikke ville hæfte ved underlaget. F sagde, at bygherren, som selv skulle forestå malerarbejdet, måtte sørge for afrensning af gulvet til maling. Den ene gang, han tidligere havde anvendt Ceresit, skulle overfladen ikke efterbehandles. I det foreliggende tilfælde brugte han plastfolie, fordi gulvet skulle males bagefter. Han mener, at etiketten på dunken havde samme tekst som den fremlagte brochure, der er fremskaffet senere til brug for voldgiftssagen. Han har hverken dunken eller etiketten længere. Ingeniør F bad klageren foretage afrensning af gulvet for Ceresit, hvilket klageren udførte på 1-2 dage med et hedtvandsanlæg, hvorefter vidnet meldte klagerens arbejde færdigt. Da malingen begyndte at skalle, pålagde byggeledelsen, herunder ingeniør F, klageren at foretage sandblæsning af gulvet. Nu fik afrensingsmetoden økonomisk betydning, og han sagde derfor, at han ville have betaling for afrensningen. Den 5. november 1986 bestemte bygherren, at gulvet skulle renses af Z med tørt sand i telt. Det ville tage længere tid, men man mente, at resultatet ville blive godt.

Direktør G har forklaret, at han hver morgen var på byggepladsen og altid deltog i byggemøderne. Det var klagerens folk, som ikke lagde plastfolien ordentligt ud. De brugte kun små Leca sten til at fastholde den, hvilket var utilstrækkeligt i den endnu åbne bygning. Der var også dem, der hellere ville bruge en afhærdningsmembran end folie. Navnet Ceresit blev dog næppe nævnt i den forbindelse. E var også klar over, at folien lå for dårligt. Det var folk fra indklagedes egen lakafdeling, der malede gulvene, ligesom de har gjort ved indklagedes tidligere byggerier. Arbejdet er udført i samarbejde med en af de store danske farve- og lakfabrikker. En del af byggeriets forsinkelse skyldtes komplikationerne ved gulvets rensning for Ceresit rester.

F, der er bygnigsingeniør, har forklaret, at han har deltaget i såvel projektering af som tilsyn med byggeriet. Han gjorde E bekendt med, at han, der havde konstateret svindrevner i betonoverfladen, ikke var tilfreds med afdækningen af den nystøbte beton. Plastfolien blæste hen i hjørnerne om natten, hvilket direktør G også havde bemærket. E spurgte, om han i stedet måtte bruge et membranhærdningsmiddel. Det havde han gjort i et andet tilfælde. Vidnet vidste, at man kunne anvende curing istedet for afdækning, men han kendte ikke til curing på flader, der skal males. Han kendte ikke Ceresit, men et andet middel (Sikatop), men det ville E ikke bruge, da det var dyrere end Ceresit. E kom med en dunk Ceresit, og vidnet læste på etiketten bl.a., at midlet kunne afrenses ved damprensning. Der stod intet om sandblæsning. Efter byggemødet den 24. juni 1986, hvori denne drøftelse fandt sted, men inden man tog Ceresit i brug, ringede vidnet til den danske importør af Ceresit, hvor han talte med en ingeniør O, som bekræftede, at Ceresit kunne afrenses med damp, og som intet sagde om sandblæsning. Vidnet havde forinden udtrykkeligt sagt til den pågældende, at det drejede sig om et gulv i en lagerhal, og at det skulle males bagefter. Den gang betragtede man det slet ikke som et problem. E var villig til at udføre damprensning for egen regning. Det har ikke været nævnt, at bygherren selv skulle afrense gulvet for maling. Det påhvilede klart klageren. De mange forskellige afhjælpningsforsøg bevirkede, at der gik ca. 2 måneder, inden man kom i gang med sandblæsningen.

Arkitekt H har forklaret, at gulvet henhørte under ingeniøren. Den 29. juli 1986 var 85% af betonarbejdet færdigt, den 12. august 99 %. Vidnet havde intet kendskab til curingmidler.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det var ingeniør F, der som tilsynsførende med betongulvet efter klage fra bygherren brød ind i entreprenørens etablerede arbejdsgang og - uden at saglig grund hertil er godtgjort - kasserede den af klageren valgte afdækningsmåde, hvorved tilsynet satte den uheldige udvikling i gang. Det var endvidere ingeniør F som tilsynsførende, der uden at give klageren noget valg bestemte, at der skulle anvendes membranhærdnigsmiddel, og at det skulle være Ceresit. Klageren foreviste blot den dunk Ceresit, han havde stående i skurvognen. I 1986 kunne entreprenører ikke bruge curing uden tilsynets accept. Det var endelig ingeniør F, der som tilsynsførende kontaktede leverandøren af Ceresit og fik bekræftet rigtigheden af dunketikettens oplysninger.

Ved disse handlinger og afgørelse fra ingeniør F's side har tilsynet påtaget sig eller pådraget sig risikoen for de uheldige følger af anvendelsen af Ceresit. Tilsvarende er entreprenøren fritaget for denne risiko, og der er ikke godtgjort noget uforsvarligt forhold fra klagerens side, som kunne medføre ansvar. Da ingeniørens forhold må identificeres med arkitektens og dennes med bygherrens, har indklagede herefter ikke noget modkrav mod klageren for delvis ommaling af gulvet, og indklagede må betale den af klageren udførte afrensning af gulvet som ekstraarbejde.

Med hensyn til dagbodskravet har klageren anført, at kravet først er gjort endeligt gældende under skriftvekslingen, samt at afrensningen som extraarbejde har berettiget klageren til fristforlængelse og derfor ikke har medført nogen bødebelagt forsinkelse. Havde det været kontraktsarbejde, ville AB § 19, stk. 2, føre til samme resultat. Hvis der overhovedet kan tales om forsinkelse, skyldtes den bygherrens og ingeniørtilsynets langsommelige stillingtagen til, hvilken afrensningsmetode der skulle anvendes, og de mange af tilsynet - til dels med bistand af fa. Z, der delvis handlede helt på egen hånd - iværksatte afhjælpningsforanstaltninger. Bygherren forsømte i denne fase helt sin samarbejdspligt.

Endelig har klageren påstået aftalelovens § 36 bragt i anvendelse.

Indklagede har til støtte for sine påstande i første række gjort gældende, at det uheldige forløb ved afslutningen af arbejdet vedrørende betongulve var klagerens risiko. Det var klageren, der som et led i det arbejde, der påhvilede selskabet efter entreprisekontrakten, tog initiativet til og foreslog at anvende Ceresit, som E foreviste en prøve af og angav tidligere at have anvendt. Det må efter bevisførelsen bestrides, at byggeledelsen har pålagt klageren at anvende membran, herunder Ceresit. Den tilsynsførende ingeniør har alene »nikket sin tilladelse«, da klageren fremsatte sit forslag, og har derefter hos leverandøren kontrolleret, at den på dunketiketten angivne afrensningsmetode var anvendelig også på et gulv, som efterfølgende skulle males. At klageren derved kom til at udføre sit arbejde på en uhensigtsmæssig måde er alene klagerens risiko.

For det tilfælde, at voldgiftsretten måtte finde, at der er begået ansvarspådragende fejl af både entreprenøren og ingeniørtilsynet - i hvilken forbindelse det for sidstnævntes vedkommende er anført, at tilsynet kunne have gjort mere for at sikre sig afhærdningsmidlets egnethed til formålet - må der pålægges et solidarisk ansvar - som i hovedsagen bør bæres af klageren - og ikke ske nedsættelse af bygherrens krav på grund af identifikation mellem denne og teknikerne.

Med hensyn til kravet om dagbøder har indklagede anført, at klageren skulle levere gulvet klar til maling, og at denne kontraktsmæssige forpligtelse på grund af Ceresit-problemerne, som var klagerens risiko, er blevet opfyldt mindst 12 dage for sent, hvorfor dagbøder skal erlægges i henhold til kontrakten. Der blev taget forbehold herom allerede i byggemødet den 28. oktober 1986, og bøderne blev pålagt i byggemødet den 18. november s.å. Afhjælpningsforsøgene, der forsinkede byggeriets afslutning, blev foretaget i klagerens interesse, og byggeledelsen gjorde, hvad man kunne, for at samarbejde med klageren. Det erkendes, at dagbodskravet bortfalder, hvis retten måtte statuere, at afhærdningsmidlets uegnethed til formålet var bygherrens risiko. Kravet ville iøvrigt ikke være blevet gjort gældende, hvis mellemværendet havde kunnet afgøres forligsmæssigt.

Biintervenienten har tilsluttet sig indklagedes procedure og har endvidere anført, at klageren, hvem det påhvilede at forhindre for hurtig udtørring af den nystøbte beton, kunne have anvendt afhærdningsmembran uden at spørge nogen om tilladelse hertil. At han spurgte tilsynet kan ikke gøre ham ansvarsfri for følgerne af en foranstaltning, som det påhvilede ham selv at sætte i værk. Havde afrensningen været et ekstraarbejde for entreprenøren, skulle det have været aftalt skriftligt med tilsynet.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tilsynet med rette har påtalt klagerens anvendelse af plastfolie som afdækningsmiddel.

Således som sagen foreligger oplyst, må det endvidere efter vidnet F's forklaring lægges til grund, at etiketten på den dunk Ceresit, som vidnet og E så, inden man valgte at anvende Ceresit, alene angav damprensning som afrensningsmetode, og at F fik rigtigheden heraf bekræftet ved en telefonisk henvendelse til den danske importør af produktet efter at have oplyst denne om, at det konkret drejede sig om et lagergulv, som efterfølgende skulle males. Efter det i skrivelsen af 31. oktober 1986 givne referat af den tyske producents efterfølgende oplysninger kan det endelig lægges til grund, at Ceresit var uegnet til anvendelse på gulve, der skal males, og at Ceresit kun kan afrenses ved sandblæsning.

Der findes herefter ikke grundlag for at statuere, at der af klageren eller af tilsynet er udvist uforsvarlig adfærd med deraf følgende erstatningspligt.

Det findes ikke godtgjort, at tilsynet har pålagt klageren at anvende Ceresit, eller at tilsynet iøvrigt har udtalt sig eller handlet på en sådan måde, at klageren har kunnet anse sig som fritaget for ansvar eller risiko i forbindelse med anvendelsen af Ceresit.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at beslutningen om at anvende Ceresit er truffet af E og F i fællesskab, uden at nogen af dem havde erfaringer til belysning af produktets egnethed til det foreliggende formål, og uden at de søgte uafhængig rådgivnig herom. Den heraf følgende og realiserede risiko findes herefter at måtte bæres af klageren og indklagede i forening, dog at størstedelen af de beløb, som blev en følge af risikoens realisering, bør belastes klageren, som havde den kontraktslige forpligtelse til at afdække den nystøbte beton forsvarligt og at aflevere betongulvet klar til maling.

Efter bevisførelsen vedrørende de efterfølgende afrensningsforanstaltninger findes det betænkeligt at statuere, at der fra klagerens side har foreligget nogen forsinkelse, som kan udløse dagbøder.

Indklagede vil herefter have at betale til klageren for betonafrensning, en trediedel af 87.934,06 kr.

incl. moms ...........................................29.311,35 kr,. og af det tilbageholdte beløb dagbøder .............................................35.760,- ommaling, en trediedel af 69.422,- kr. excl. moms 23.140.66' ---------------- ialt 88.212,01 kr. ------------------

med renter som påstået. T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, A A/S, bør til klageren, K A/S, inden 14 dage betale 88.212,01 kr. med sædvanlig procesrente (diskontoen + 6 %) fra den 2. december 1986, intil betaling sker.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger betaler parterne in solidum - i det indbyrdes forhold med halvdelen hver - efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

København den 21. oktober 1988 Erik F. Qvist. Thorkil Pape. Knud Christensen. P.v.c. Charlotte Fabricius

Versioner

1. 1988-10-21