Gelex

Arealpris byggeretsværdi grundværdi

GældendeVersion 1989-11-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1989/17875@1989-11-21/da

Indhold
  1. Indledning

År 1989, den 21. november, blev af Overtaksationskommissionen for Århus amtsrådskreds og en del af Ringkøbing amtsrådskreds

i sag 6, lb.nr. 7/1989

anke af taksationsforretning, begært af

Århus amtskommune, hos

Britta Laursen og Michael VEstergaard,

Grønbækvej 12,

Grauballe,

afsagt sålydende

k e n d e l s e:

Den af vejtaksationskommissionen for Århus amtsrådskreds' nordlige del den 2. juni 1989 afsagte kendelse, hvorved der blev fastsat erstatning til lodsejerne, Britta Laursen og Michael Vestergaard, Grønbækvej 12, Grauballe, i anledning af Århus amtskommunes ombygning af hovedlandevejen Kongensbro-Silkeborg i Grauballe, er alene påanket af amtskommunen.

Efter at parterne har haft lejlighed til at redegøre for deres standpunkter i skriftlige indlæg, har Overtaksationskommissionen den 21. november 1989 foretaget besigtigelse af den omhandlede ejendom og afholdt møde med parterne, der herunder har kunnet nedlægge deres endelige påstande og nærmere begrunde disse.

Amtskommunen har gentaget de for taksationskommissionen nedlagte påstande, medens lodsejeren nu alene har påstået den indankede kendelse stadfæstet.

Amtskommunen har til støtte for sin påstand om nedsættelse af arealerstatningen anført, at denne må fastsættes efter en konkret vurdering under hensyntagen til arealets beliggenhed og beskaffenhed samt en vis hensyntagen til den offentlige vurdering i overensstemmelse med tidligere afgørelser truffet af Overtaksationskommissionen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1988 var vurderet til ejendomsværdi 550.000 kr., hvoraf grundværdi, 78.400 kr., svarende til 60 kr. pr. (m2) for det 507 (m2) store areal, med tillæg af en byggeretsværdi på 48.000 kr.

Det bemærkes, at det eksproprierede areal udgør en ca. 10 m lang og indtil 5 m dyb trekant langs ejendommens facade mod hovedlandevejen og er beliggende i en afstand af ca. 5 m fra det på ejendommen opførte beboelseshus.

Overtaksationskommissionen finder, at arealerstatningen efter den skete besigtigelse og under hensyntagen til ejendommens beliggenhed og beskaffenhed kan ansættes til det af amtskommunen fastsatte beløb på 60 kr. pr. (m2).

Overtaksationskommissionen kan således tiltræde det princip, som amtskommunen anvender ved fremsættelse af forligsforslag og nedlæggelse af påstande vedrørende arealerstatninger ved ekspropriationer, og hvorefter der ved afståelse af mindre arealer fra bebyggede eller byggemodne parceller ikke tages hensyn til den arealpris pr. (m2), der ville fremkomme ved beregning ud fra hele parcellens samlede grundværdi med indeholdt byggeretsværdi. Det bemærkes herved, at der ved fastsættelse af ulempeerstatning vil kunne tages konkrete hensyn til en af arealafståelsen betinget forringelse eller formindskelse af byggemuligheden på ejendommen.

Overtaksationskommissionen kan af de i kendelsen anførte grunde tiltræde, at den samlede ulempeerstatning er fastsat til 35.000 kr., hvorfor

bestemmes:

Den indankede kendelse om fastsættelse af erstatning til lodsejerne, Britta Laursen og Michael Vestergaard, Grauballe, stadfæstes med den ændring, at erstatnigen for arealafståelse fastsættes til 60 kr. pr. (m2) eller ialt 1.500 kr.

Versioner

  1. 1989-11-21