Andelsmejerier, sammenlægning, merbetaling. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1989/18894@1989-11-21/da
Indhold
Gårdejer A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1986 med 38.909 kr. hidrørende fra udbetaling i forbindelse med mejerisammenslutning.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde været leverandør af mælk til og andelshaver i andelsmejeriet B indtil mejeriets sammenlægning i april 1986 med C Mejeriselskab. I forbindelse hermed var aktiver og passiver i andelsmejeriet B overført til C Mejeriselskab, ligesom andelshaverne i andelsmejeriet B kunne optages som andelshavere i C Mejeriselskab. Af den i forbindelse med sammenslutningen udarbejdede overenskomst fremgik af punkt 4, at C Mejeriselskab betalte kontant til de af andelsmejeriet B's andelshavere, som blev andelshavere i C Mejeriselskab, 10 øre pr. kg, beregnet på indvejningen i 1984/85. Beløbet skulle afregnes efter underskrift af medlemsbevis. Derudover skulle betales 6 øre pr. kg pr. år i 2 år, beregnet på indvejningen i oktoberårene 1986/87 og 1987/88.
Af overenskomstens punkt 5 fremgik, at de andelshavere, der ikke ønskede at blive andelshavere i C Mejeriselskab, skulle udmelde sig i henhold til andelsmejeriet B's vedtægter.
Overenskomstens punkt 6 bestemte, at afregning for den leverede mælk skulle baseres på den pris, der betaltes til C Mejeriselskabs andelshavere. Derudover skulle betales konsummælkstillæg (3 øre/kg). Konsummælkstillægget ville være gældende, så længe der blev aftappet konsummælk på B Mejeri, dog mindst 5 år. C Mejeriselskabs efterbetaling for året 1985/86 skulle betales til de af andelsmejeriet B's andelshavere, som blev andelshavere i C Mejeriselskab, beregnet på indvejningen i oktoberåret 1985/86.
Klageren havde i henhold til overenskomsten fået udbetalt 38.909 kr. Klagerens revisor påstod beløbet omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og dermed skattefrit, da klageren havde været ejer af andelsbeviserne i mere end 3 år.
Amtsligningsrådet havde ved den påklagede ansættelse henvist til, at det udbetalte beløb efter rådets opfattelse ikke kunne anses som en likvidationsudlodning, idet der ifølge sammenlægningsoverenskomsten ikke skete likvidation af det produktionsmæssigt ophørende mejeri. Udbetalingen måtte anses som en merpris for mælk, der var skattepligtig almindelig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Subsidiært måtte beløbet anses som en udlodning, der var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.
Efter de foreliggende oplysninger - herunder at det af overenskomstens ordlyd fremgik, at der ikke i forbindelse med sammenslutningen var sket en likvidation af andelsmejeriet B fandt Landsskatteretten, at det til klageren som følge af hans fortsættelse som medlem i C Mejeriselskab udbetalte beløb ikke kunne anses som udlodning af likvidationsprovenu.
Landsskatteretten fandt endvidere, at den udbetaling, klageren havde modtaget, måtte anses for en merpris for mælk, der skulle medregnes ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 a. Det bemærkedes i denne forbindelse, at C Mejeriselskab også havde behandlet beløbet som en driftsomkostning og ikke som en formueudlodning, der nedbragte egenkapitalen.
Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.