Gelex

Hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om husdyrgødning, er valgbar.

GældendeVersion 1989-06-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1989/9230@1989-06-28/da

Indhold
  1. Indledning

I skrivelse af 6. marts 1989 har byrådet i henhold til § 34 a, stk. 2, i den kommunale valglov indberettet, at kommunalbestyrelsesmedlem N.N. ved X Rets dom af 19. december 1988 er blevet idømt en bøde på 1.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 8 dage for overtrædelse af § 24, stk. 3, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Det fremgår af sagen, at den pågældende, der er gårdejer, den 24. februar 1987 på sin landbrugsejendom i X har udbragt ca. 20 t. flydende husdyrgødning på en ca. 1,5 ha stor ubevokset mark, der var frossen, hvorfor nedbringning ikke kunne ske inden for 24 timer. Ved rettens afgørelse toges der hensyn til, at den flydende husdyrgødning i tilfælde af regnskyl ikke ville være strømmet direkte ud i et vandløb, men i første omgang ned på et græsareal, der var beliggende mellem stubmarken og vandløbet, og hvortil gødningen lovligt kunne være udbragt fra starten. Der toges endvidere hensyn til, at der ikke var sket nogen forurening.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse - uanset de krav der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 2.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 1989-06-28