Børnebidrag. Opfyldelse af forsørgelsespligten. Afholdelse af udgifter vedrørende barnet.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/11054@1990-03-12/da
Indhold
Statsamtet afslog faderens ansøgning om bortfald af børnebidrag til 2 børn. Faderen klagede og ansøgte om, at børnebidragene bortfaldt, idet han henviste til, at der var fælles forældremyndighed, at børnene skiftevis boede en uge hos ham og en uge hos moderen, at han via ejerforeningen afholdt udgifter til børnenes svømning, til skoleaktiviteter og mere hobby-betonede interesser, og at hans udgifter til tøj og lignende ikke var mindre end moderens.
Under sagens behandling oplyste han, at børnene var udmeldt af fritidsklubben, og at deres håndbold- og fodboldaktiviteter var sat i bero.
Det var endvidere oplyst, at børnene var tilmeldt folkeregistret på moderens bopæl.
Moderen anførte, at hun afholdt alle udgifter til børnenes tøj, kontingent og fritidsklubben, fritidshjemspladser og ferie.
Civilretsdirektoratet fandt på baggrund heraf, at moderen havde haft den overvejende del af forsørgelsen, hvorfor man ikke fandt grundlag for at lade bidraget bortfalde.