Udstykning - landbrugspligt.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/13299@1990-04-20/da
Indhold
I skrivelse af 12. december 1989 har De på vegne af Børge J. K. Hinsch klaget over den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 22. november 1989 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om udstykning af landbrugsejendommen matr. nr. 1 a m.fl. Bækkeskov Hgd., Everdrup, der er af areal
177,3879 ha.
Matr. nr 2 al Bækkeskov Hgd., Everdrup, der er af areal 6540 m2 søges fraskilt til sammenlægning med den tilgrænsende ikke-landbrugsnoterede ejendom matr.nr. 2 g Bækkeskov Hgd., Everdrup, der er af areal 8156 m2, og efter det oplyste beliggende med en aftægtsbolig. Ejendommen ejes ligeledes af Børge J. K. Hinsch.
Jordbrugsdirektoratets afgørelse begrundes med, at landbrugspligten kun ophæves, når ganske særlige forhold taler for det, jf. § 4, stk. 1, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989). Der er endvidere henvist til praksis som beskrevet i pkt. 6.3 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987.
Det fremgår af klageskrivelsen, at det omhandlede matr.nr. 2 al er beliggende mellem vandkanten og foden af en skrænt. Det anføres videre, at arealet er absolut uden jordbrugsmæssig værdi, idet der end ikke kan gå kreaturer til græsning på det. Det er ligeledes oplyst, at matr. nr. 2 al ligger søværts den linie, man i henhold til naturfredningsloven benytter til fastsættelse af strandbeskyttelseslinien, det vil sige, at der end ikke findes sammenhængende landvegetationer på området. Endelig er det anført, at matr. nr. 2 al ikke er sammenhængende med de øvrige matr. nre under Bækkeskov Gods.
Begrundelsen for omdelingen mellem de to matr.nre er, at ejeren ønsker at afhænde Bækkeskov Gods, hvorefter det er hensigten at beholde matr. nr. 2 g med det eksisterende hus som en aftægtsbolig. Det er i den forbindelse anført, at når ejendommen får forskellige ejere vil godset ikke have nogen glæde af matr. nr. 2 al , hvorfor det anses for mest hensigtsmæssigt, at matr. nr. 2 al og 2 g Bækkeskov Hgd., Everdrup sammenlægges. Der er iøvrigt ingen selvstændig vejadgang til matr. nr. 2 al udover adgangen fra matr.nr. 2 g .
Det fremgår af sagen, at den stedlige jordbrugskommission har anbefalet det ansøgte, idet det areal, der ligger under matr. nr. 2 al , ingen landbrugsmæssig interesse har.
Landbrugsministeriet skal herefter meddele, at man finder grundlag for at ændre Jordbrugsdirektoratets afgørelse. Landbrugsministeriet skal i den anledning fremhæve, at praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligten på arealer, der agtes anvendt til private rekreative formål, er overordentlig restriktiv, jf. således Landbrugsministeriet cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990, § 9. Landbrugsministeriet har imidlertid lagt til grund, at arealet må anses at være absolut uden jordbrugsmæssig værdi, idet der bl.a. ikke findes sammenhængende landvegetation på området, ligesom det er blevet lagt til grund, at der ikke er en selvstændig vejadgang til matr. nr. 2 al .
Landbrugsministeriet meddeler hermed i medfør af landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, tilladelse til, at landbrugspligten på matr. nr. 2 al Bækkeskov Hgd., Everdrup, ophæves i forbindelse med, at arealet sammenlægges med matr. nr. 2 g Bækkeskov Hgd., Everdrup.
P.M.V.
e.b.