Bopælspligt - slægtsejendom - ophævelse af landbrugs pligt.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/13460@1990-06-07/da
Indhold
I skrivelse af 19. december 1989 påklagede advokat Ulla Paabøl på vegne af Jørgen de Neergaard, Jesper de Neergaard, Karen B. de Neergaard
Schmidt og Marianne E. B. de Neergaard den af Jordlovsudvalget i skrivelse af 29. november 1989 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om tilladelse til, at Deres klienter erhverver adkomst på hver en 1/4 anpart i landbrugsejendommen matr. nr. 4c Brændholt By, Ugerløse med dispensation fra kravet om, at en af erhververne inden 2 år efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen.
Den omhandlede ejendom er af areal 8,6617 ha og består efter det oplyste, af skov, lidt mose samt et par hektar meget stenede og bakkede græsningsarealer.
Jordlovsudvalget har begrundet afgørelsen med, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde, at Deres klienter fritages for bopælspligten. Der henvises i afgørelsen bl.a. til, at den omhandlede landbrugsejendom ikke kan betragtes som en slægtsejendom i landbrugslovens forstand, idet ejendommen ikke har været i slægtens eje i tre generationer eller mere. Udvalget har imidlertid påpeget, at landbrugsloven åbner mulighed for, at landbrugspligten kan ophæves, hvis ejendommens areal nedbringes under 2 ha.
I klageskrivelsen af 19. december 1989 fremførte advokat Ulla Paabøl, at man snarest ville fremkomme med en begrundelse for klagen.
I skrivelse af 23. februar 1990, hvor De begrunder klagen, fremfører De bl.a., at en udstykning af den omhandlede landbrugsejendom, hvorved jordtilliggendet nedbringes under 2 ha, alene vil bevirke, at græsningsarealerne vil blive under den omhandlede landbrugsejendom, mens et ca. 6 ha stort og i landbrugsmæssigt henseende værdiløst jordtilliggende vil skulle frastykkes. Et sådant resultat finder De må være i strid med sigtet i landbrugsloven. De anfører i forbindelse hermed, at det efter Deres klienters opfattelse ikke er muligt at afhænde jorden til omkringliggende landmænd.
De fremfører videre, at Deres klienter er indforstået med, at der i forbindelse med en dispensation fra bopælskravet stilles krav om tinglysning af en servitutstiftende bestemmelse, i henhold til hvilken der stilles eventuelle indskrænkende betingelser, og at der indgås en 8-årig aftale, for så vidt angår bortforpagtningen af de 2 ha dyrkbare arealer.
De fremfører endelig, at Jørgen de Neergaard ønsker at tage fast bopæl på ejendommen om ca. 10 år, når han ophører med at drive lægepraksis.
På et møde den 18. maj 1990 i Landbrugsministeriet har De forelagt sagen, herunder bl.a. fremført, at det slægtsmæssige tilknytningsforhold til ejendommen, som har varet i ca. 30 år, ejendommens ringe størrelse samt det uhensigtsmæssige i en frastykning af jord-arealerne bør give mulighed for at dispensere fra bopælskravet.
Landbrugsministeriet skal i denne anledning meddele, at man finder, at der ikke er grundlag for at ændre Jordlovsudvalgets afgørelse, der er i overensstemmelse med landbrugsloven og de for administrationen heraf fastlagte retningslinier. Landbrugsministeriet lægger vægt på, at der kun under ganske særlige omstændigheder, som ikke ses at foreligge i nærværende sag, kan meddeles tilladelse efter landbrugslovens § 17, stk. 3. Der henvises til § 50, jf. § 69, stk. 3, i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme.
Landbrugsministeriet stadfæster herved den af Jordlovsudvalget trufne afgørelse.
P.M.V.
e.b.