Gelex

Fejlbehandling

GældendeVersion 1990-07-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/15906@1990-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

5.4.2. Fejlbehandling.

En 40-årig søger skadestue efter at have skåret venstre hånd på glasskår. Der bliver foretaget afvaskning og syning i lokalbedøvelse. Man tillægger ikke fundet af en let nedsat bøjeevne i yderleddet til venstre 2. finger betydning.

Patienten tilses flere gange de følgende måneder af praktiserende læge, hvor der stadig ikke iværksættes henvisning til nærmere undersøgelse pga. nedsat bøjefunktion. Først ca. 8 mdr. efter ulykkestilfældet henvises patienten til speciallægeundersøgelse pga. af ophævet bøjeevne af yderleddet af pegefingeren. Det viser sig, at den dybe bøjesene har været afficeret ved ulykkestilfældet.

Patienten klager over den behandling, der blev givet på skadestuen. Sundhedsstyrelsen har i medfør af § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. udvidet undersøgelserne til yderligere at omfatte den behandling, patienten modtog hos de praktiserende læger. Sagen er belyst ved udtalelser fra de behandlende læger samt hospitalsjournal.

Patientklagenævnet udtalte i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens indstilling, at den reservelæge, som primært undersøgte patienten i skadestuen, ikke havde lagt tilstrækkelig vægt på fundet af en let nedsat bøjeevne i yderleddet på en finger. Dette beklagede nævnet i henhold til lægelovens § 6, stk. 1.

Patientklagenævnet kunne også tiltræde Sundhedsstyrelsens vurdering, hvorefter det ligeledes i henhold til lægelovens § 6, stk. 1 burde beklages, at den praktiserende læge, som så patienten 3 uger efter ulykkestilfældet, havde udvist manglende omhu ved ikke at genhenvise patienten til fornyet behandling. Derimod fandt man ikke grundlag for at kritisere den lægevikar, som i forbindelse med fjernelse af trådene anbefalede træning af fingeren og fornyet kontrol, hvis bøjedefekten vedvarede.

Versioner

  1. 1990-07-01