Gelex

Desinfektion i forbindelse med injektion i led

GældendeVersion 1990-07-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/15908@1990-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

5.4.4. Desinfektion i forbindelse med injektion i led.

En 69-årig mand behandles hos praktiserende læge med binyrebarkhormoninjektion i knæet. Patienten har slidgigt i knæleddene. En uge efter behandlingen opstår der betændelse. Patienten er indlagt ca. 1 måned på det lokale sygehus med henblik på behandling og genoptræning.

Patienten klager via advokat over tab af fuld strække- og bøjefunktion af knæ samt tab af følesans. Sagen er belyst ved udtalelser fra de behandlende læger samt hospitalsjournal.

Sundhedsstyrelsen finder, at den praktiserende læge har anvendt en mangelfuld procedure med henblik på at sikre sig aseptik inden injektion i patientens knæ. Lægen har oplyst, at der ved injektion blev brugt steril engangskanyle og engangssprøjte. Der blev brugt sterilt hætteglas, hvorpå gummimembranen blev desinficeret med klorhexidinsprit 0,5 pct. Men der blev ikke foretaget desinfektion af huden omkring indstiksstedet ved 2 gange applikation af desinfektionsmidlet med steril vatpind, tampon eller lignende. Der blev heller ikke anvendt handsker eller forudgående hånddesinfektion.

Patientklagenævnet tiltrådte Sundhedsstyrelsens udtalelse og beklagede forholdet overfor lægen.

Versioner

  1. 1990-07-01