Hyrekørsel-bevillingsoverførsel
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/17630@1990-07-20/da
Indhold
De har ved brev af 7. juni 1990 - modtaget i ministeriet den 28. juni 1990 gennem Storkøbenhavns Hyrevognsnævn - ansøgt om overførsel af Deres hyrekørselsbevilling nr. 1-1809 til Deres tidligere ægtefælle og nuværende samlever Jørgen Kaspersen.
Det fremgår af sagen, at baggrunden for overførselsansøgningen er Deres sygdom, på grund af hvilken Deres bevilling var deponeret fra 4. april 1989 til 8. december 1989, og at det er en forudsætning for at De kan få tilkendt førtidspension, at De ophører med at drive vognmandsvirksomhed.
Det er endvidere oplyst, at Jørgen Kaspersen har deltaget aktivt i driften af Deres hyrekørselsvirksomhed fra juli 1986 til ultimo februar 1989 og igen fra medio december 1989.
Storkøbenahvns Hyrevognsnævn har ved fremsendelsen anbefalet det ansøgte.
Ministeriet skal i denne anledning meddele, at en bevilling som hovedregel ikke kan overføres til andre, jf. hyrekørselslovens § 3, stk. 3. Ministeriet kan dog under særlige omstædnigheder gøre undtagelse herfra.
Efter ministeriets opfattelse foreligger der i Deres tilfælde sådanne særlige forhold, at ministeriet efter omstændighederne kan tillade, at Deres bevilling nr. 1-1809 overføres til Jørgen Kaspersen.
De bedes rette henvendelse til Storkøbenhavns Hyrevognsnævn med henblik på foretagelse af det videre fornødne i sagens anledning.
Storkøbenhavns Hyrevognsnævn har modtaget kopi af nærværende brev.