Skattepligt - tilknytning - boreplatforme i udlandet.(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18002@1990-10-23/da
Indhold
A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, havde anset ham for fuldt skattepligtig her til landet i indkomstårene 1984 og 1985.
Det var oplyst, at klageren arbejdede for et dansk firma på forskellige boreplatforme, i 1984 og 1985 i Ægypten og Saudi-Arabien, hvortil han havde betalt skat. Klageren arbejdede i 28 dage, hvorefter han havde 28 dage fri, dog således at eventuelt overarbejde reducerede fridagene.
I august 1984 havde klageren sammen med B fået en datter. Det var oplyst, at B ejede en fast ejendom i X, og at klageren havde haft postadresse der. Klageren havde familie i X, ligesom han havde ejendomsbesiddelser og pengeindeståender i Danmark.
I Ægypten og Saudi-Arabien havde klageren haft et værelse eller hotelværelse stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Sine fridage havde klageren fortrinsvis tilbragt i Danmark sammen med sin datter og B. Derudover havde klageren også opholdt sig i Norge og i Sverige i en ejendom, som han havde erhvervet i 1986 og indtil da havde lånt. Ud fra sine arbejdssedler havde klageren udarbejdet en oversigt over mulige opholdsdage i Danmark, uden at disse dog havde kunnet dokumenteres. Ifølge disse opgørelser havde klageren opholdt sig i Danmark maksimalt 131 dage i 1984 og 149 dage i 1985.
Det var endvidere til sagen oplyst, at klageren ifølge bidragsresolutionen, der var gældende, indtil andet blev aftalt, var pligtig at udrede normalbidraget plus 200% til B, som havde forældremyndigheden over datteren.
Landsskatteretten havde ved kendelse af 20. februar 1986 taget stilling til, hvorvidt klageren for indkomstårene 1979 til 1983 inkl. var fuldt skattepligtig til Danmark. I henhold til denne kendelse var klageren alene begrænset skattepligtig til Danmark i de pågældende indkomstår, idet han ikke var anset for at have haft bopæl i Danmark.
De stedlige skattemyndigheder havde anset klagerens fulde skattepligt til Danmark genindtrådt pr. 1. januar 1984. Der var herved henset til klagerens ejendomsbesiddelser og pengeindeståender i Danmark, postadresse hos B, med hvem han havde haft et ægteskabslignende forhold og en datter. Der var videre henset til, at klageren ikke havde haft en bopælsmæssig tilknytning til et andet land, hvorfor centrum for klagerens livsinteresser havde været i Danmark. Told- og Skattestyrelsen har under sagens hehandling påstået den fulde skattepligt genindtrådt først fra barnets fødsel i august 1984.
Klagerens advokat påstod i overensstemmelse med den tidligere afsagte landsskatteretskendelse, at klageren alene var begrænset skattepligtig til Danmark. Det blev gjort gældende, at der for klageren var tale om en tilflyttersituation, idet han ikke havde haft bopæl i Danmark siden 1968, hvor han havde påbegyndt arbejde på boreplatforme. Endvidere havde de faktiske forhold siden 1983 alene ændret sig for så vidt angik datterens fødsel i august 1984.
Advokaten fandt ikke, at dette i sig selv kunne statuere skattepligt. Endvidere kunne klageren ikke siges at have haft bopæl hos B, idet han ikke havde adkomst til huset og heller ikke havde haft personlige effekter eller møbler i huset. Da klageren ydermere var bidragspligtig, mente advokaten ikke, at klageren kunne siges at have været samboende med B.
Såfremt Landsskatteretten kom frem til, at klageren havde haft bopæl i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, var dette dog ikke tilstrækkeligt til at statuere skattepligt, da der var tale om en tilflyttersituation, og klageren skulle derfor også have haft ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Klageren havde alene opholdt sig i Danmark under ferieophold, som ikke havde været af 3 måneders samlet varighed eller 180 dage i løbet af et år.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at der ved fortolkningen af begrebet bopæl i kildeskattelovens § 1, nr. 1, var tale om et bredt begreb, idet bopæl ikke var lig bolig. Der skulle derimod være tale om en tilknytning i bred forstand, hvori bolig naturligvis indgik, men der måtte også henses til personlige tilknytningsmomenter. Da klageren kunne anses for at have været samlevende med B, men hvem han havde en datter, og da hans ophold i Danmark ikke kunne betegnes som ferie - set fra en bopæl i udlandet, eftersom han havde opholdt sig i Danmark i hovedparten af den tid, arbejdet havde levnet mulighed herfor - måtte klageren anses for at have haft centrum for sine livsinteresser i Danmark. Disse retsmedlemmer fandt således, at klageren havde haft bopæl såvel i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, som ophold i henhold til samme lovs § 7, stk. 1, hvorfor klageren var fuldt skattepligtig til Danmark fra august 1984. Det bemærkedes dog, at klageren var berettiget til creditlempelse i medfør af ligningslovens § 33.
Et retsmedlem anså klageren for at have haft bopæl på boreplatformene. Endvidere fandt dette medlem, som anført af advokaten, at et barns fødsel ikke kunne statuere skattepligt, når hertil kom, at B havde forældremyndigheden, og klageren var bidragspligtig. Dette medlem fandt således ikke, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter klageren fra august 1984 var fuldt skattepligtig til Danmark.
LV 1989, DA 1.1.