Afskrivningsgrundlag - skøn - forældelse.(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18005@1990-10-08/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1983 over, at amtsligningsrådet havde ansat hans særlige indkomst til 864.500 kr. for genvundne afskrivninger ved salg af en fast ejendom.
Det var oplyst, at klageren i sin ejertid havde foretaget skattemæssige afskrivninger på bygningerne, men han havde ikke opgjort og selvangivet genvundne afskrivninger i forbindelse med salget. Den af amtsligningsrådet foretagne ansættelse af særlig indkomst var beregnet med baggrund i de af klageren i årene 1961-1982 foretagne afskrivninger på bygningerne. Ansættelsen var foretaget den 24. august 1989.
For Landsskatteretten nedlagde klagerens revisor påstand om, at ansættelsen af særlig indkomst måtte frafaldes. Han anførte, at ansættelsen måtte anses for ugyldig efter bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 15, stk. 5. I øvrigt anførtes det, at der i klagerens virksomhed tidligere havde været en dårlig indtjening, og at virksomhedens værdi derfor var yderst beskeden. De materielle aktiver i virksomheden var derfor overdraget til bogført værdi. Overdragelsen var berigtiget i form af en fremtidig overskudsandel. Det var herefter revisorens opfattelse, at der ved salget ikke var opstået fortjeneste i form af genvundne afskrivninger på bygninger.
Amtsligningsrådet havde i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten anført, at man ikke anså ansættelsen for skønsmæssig. Rådet var i øvrigt af den principielle opfattelse, at en fordeling af overdragelsessummen på grundlag af den offentlige vurdering ikke kunne betragtes som udøvelse af et skøn. Videre var det rådets opfattelse, at opgørelsen af genvundne afskrivninger måtte anses for en konkret opgørelse, idet de selvangivne afskrivninger indgik i opgørelsen. Det var i øvrigt anset for uden betydning, hvorledes en køber rent faktisk skulle anvende den overdragne ejendom.
Landsskatteretten bemærkede, at en fordeling af salgssummen på henholdsvis grund og bygninger med basis i ejendomsvurderingen ikke efter rettens opfattelse fratog opgørelsen af genvundne afskrivninger karakteren af et værdiskøn. Det forhold, at amtsligningsrådet havde opgjort de genvundne afskrivninger med udgangspunkt i de selvangivne afskrivninger, fratog efter rettens opfattelse ej heller ansættelsen karakter af et skøn.
Ansættelsen af særlig indkomst blev derfor anset for forældet i medfør af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 15, stk. 5, og følgelig nedsat til 0.
LV 1989, T 2.1.