Afskrivning - campinghytter.(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18024@1990-12-13/da
Indhold
Salgskonsulent A klagede for indkomstårene 1985, 1986 og 1987 over, at Ligningsrådet ikke havde godkendt de af ham ved indkomstopgørelserne foretagne afskrivninger på campinghytter med henholdsvis 70.875 kr., 51.597 kr. og 37.202 kr., under henvisning til, at hytterne måtte karakteriseres som egentlige bygninger på lejet grund.
Det var oplyst, at B ApS ved bindende forhåndsbesked i september 1984 havde fået besvaret følgende spørgsmål således:
1. spørgsmål:
Efter hvilke principper kan hytter, der af ejeren udlejes til opstilling på fremmed grund, afskrives?
2. spørgsmål:
Såfremt afskrivning ikke kan foretages, ønskes oplyst, efter hvilke principper afskrivning kan foretages, såfremt hytten påmonteres hjul, dvs. svarende til en skurvogn.
1. svar:
Hytterne kan afskrives som driftsmidler, såfremt de kun er udlejet og placeret med henblik på en kortere periode (en sommersæson for så vidt angår campinghytterne og en byggeperiode for så vidt angår hytter udlejet til byggepladser).
Såfremt hytterne er beregnet til varig forbliven på stedet, hvilket etableringen af fundament eller sokkelsten kunne antyde, kan afskrivning ikke foretages.
2. svar:
Påmontering af hjul på hytterne medfører ingen ændring i afskrivningsmæssig henseende.
Det var endvidere oplyst, at B ApS i 1984 havde fremstillet 52 campinghytter med henblik på salg til investorer. Prisen for en campinghytte androg 45.000 kr. ekskl. moms. Hytterne, der var 10 (m2), var opført i blokhusbrædder med tegllignende tag og var i øvrigt velisolerede.
Campinghytterne var herefter udbudt til salg af C ApS, således at klageren og 29 andre investorer havde erhvervet de 52 hytter. Samtidig med købet havde investorerne indgået administrationsaftale med C ApS om udlejning af hytterne 10 sæsoner frem til oktober 1994 til opstilling på campingpladser.
C ApS havde herefter indgået aftaler med ejere af campingpladser om hytternes opstilling og udlejning i 10 sæsoner frem til oktober 1994. Hytterne var opstillet på sokkelsten og havde en tilbygget veranda på ca. 5 (m2). Endelig var hytterne forsynet med el-stik, og i øvrigt indrettet til beboelse med elradiatorer, kogeplader, køleskab, lamper, gardiner, service og overnatningsplads til 4 personer.
I udbudsmaterialet havde C ApS anført, at hytterne kunne afskrives som driftsmidler i henhold til bindende forhåndsbesked af 5. september 1984.
Ligningsrådet havde begrundet ansættelsen med, at hytterne havde været opstillet på sokkelsten ca. 4 år på samme campingplads, hvorfor forbeholdet i svaret i den bindende forhåndsbesked medførte, at der ikke kunne foretages afskrivning på hytterne.
Klagerens advokat var af den opfattelse, at hytterne kunne afskrives som driftsmidler, idet de var udlejet og placeret på campingpladser med henblik på en kortere periode. Hytterne var således konstrueret til umiddelbart at kunne flyttes, hvilket bestyrkedes af, at elforbindelsen bestod af et gummistik, ligesom der ikke var vand eller kloakmæssigt afløb.
Landsskatteretten lagde til grund, at de omhandlede hytter var af en solid konstruktion, bygget af gode materialer og opført på sokkelsten. De havde ikke været flyttet og ville efter deres beskaffenhed kunne holde i mange år. Retten måtte herefter være af den opfattelse, at forudsætningerne for i medfør af den af Ligningsrådet afgivne forhåndsbesked at kunne foretage afskrivninger på hytterne i medfør af reglerne om afskrivning på driftsmidler ikke var til stede i det foreliggende tilfælde.
De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.
LV 1989, G 4.2.