Fratrædelsesgodtgørelse. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18105@1990-01-18/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1986 over, at et beløb på 50.000 kr., som han havde modtaget som fratrædelsesgodtgørelse og selvangivet som særlig indkomst af de stedlige skattemyndigheder blev anset for skattepligtig som almindelig indkomst. Det fremgik af sagen, at klageren i maj 1985 blev ansat som arbejdsleder i entreprenørfirmaet B A/S, pr. 1. maj 1986 blev selskabet solgt til datterselskabet C A/S (senere ændret til B A/S). I forbindelse med salget/omdannelsen blev klageren sikret ansættelse hos de nye ejere. Klageren havde endvidere - i lighed med andre funktionærer i selskabet - fra den tidligere arbejdsgiver modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 50.000 kr. De udbetalte beløb havde varieret fra 50.000 kr. og op til 300.000 kr., alt afhængig af ansvarsområde og ansættelsesperiodens længde. Ydelsen til klageren fremgik af en skrivelse fra arbejdsgiveren, hvori han takkede for samarbejdet og samtidig oplyste, at klageren ved salget var sikret ansættelse hos den nye ejer. Det fremgik endvidere af sagen, at klageren havde fremlagt en opsigelse af 29. marts 1986, hvorefter han skulle fratræde den 30. april 1986. Endvidere forelå der bekræftelse fra den nuværende arbejdsgiver om, at klageren skulle ansættes på uændrede ansættelses- og lønvilkår. De stedlige skattemyndigheder havde fundet at beløbet var almindelig indkomstskattepligtigt og henviste til, at der ikke var tale om fratræden eller ændring af ansættelsesforholdet, at klageren havde været ansat som timelønnet uden opsigelsesvarsel, at han ved omdannelsen/salget kun havde været ansat i selskabet ca. 1 år, og at han var sikret arbejde i det nye firma på uændrede løn- og ansættelsesvilkår. Klagerens revisor gjorde gældende, at det nævnte beløb var omfattet af bestemmelserne i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 9, idet han henviste til, at beløbene måtte anses som et engangsbeløb oppebåret i anledning af fratrædelse af stillingen. Han anførte i denne forbindelse, at man ikke ved bedømmelsen kunne lægge vægt på ansættelsesperiodens længde, idet tidspunktet for salg af virksomheden ikke var bestemt af de ansatte. Endvidere henviste han til ligningsvejledningens afsnit D 1.10.1, hvor det anføres »I forbindelse med afhændelse af en virksomhed forekommer det ofte, at virksomhedens hidtidige indehaver yder personalet visse godtgørelsesbeløb for lang tjeneste. Selv om de pågældende fortsætter i virksomheden på uændrede løn- og opsigelsesvilkår, beskattes en sådan godtgørelse som særlig indkomst da den oprindelige stilling er fratrådt«. Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at det omhandlede beløb i overensstemmelse med revisors påstand måtte henføres til beskatning efter reglerne i ovennævnte lovbekendtgørelse, jf. § 2, nr. 9, der omfatter særlig indkomstbeskatning af godtgørelse i anledning af fratrædelse af stillingen. Den påklagede ansættelse af klagerens skattepligtige almindelige indkomst blev herefter nedsat med 50.000 kr., medens særlig indkomst blev ansat til 50.000 kr. LV 1989, D 1.10.1.