Vurdering fast ejendom - ejendomsværdi - bygning på lejet grund. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18124@1990-01-23/da
Indhold
A klagede med påstand om nedsættelse over den af skyldrådet foretagne ansættelse af ejendomsværdien ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 til 120.000 kr. for et sommerhus på lejet grund. Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at lejekontrakten vedrørende grunden kun løb i 10 år, samt at der ved udløbet i april 1985 opstod en række problemer, som på klagetidspunktet i 1987 ikke var løst. Endvidere henviste klageren til, at det var usikkert, om lejekontrakten kunne forlænges efter 1995, ligesom eventuelt kommende lejeudgifter var særdeles usikre. Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i medfør af bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed. Endvidere bemærkedes, at i henhold til vurderingslovens § 11, skal der ved ansættelsen af ejendomsværdien for en bygning på lejet grund tages hensyn til kontraktforholdet mellem grundens ejer og bygningens ejer. Repræsentanter for Landsskatteretten besigtigede ejendommen. Landsskatteretten fandt at der ikke i den af vurderingsmyndighederne ansatte ejendomsværdi var taget hensyn til kontraktsforholdets korte løbetid, og under henvisning hertil, samt til det ved besigtigelsen konstaterede vedrørende husets størrelse, standard og vedligeholdelsesstand, fandt retten, at ejendomsværdien var for høj og passende kunne nedsættes til 80.000 kr.