Skattepligt - indkøbsforening. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18130@1990-01-25/da
Indhold
A A/S klagede over den af Ligningsrådet som bindende forhåndsbesked trufne afgørelse om, hvorvidt det påvirkede selskabets skattepligt som indkøbsforening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis selskabets bestyrelse traf beslutning om anbringelse af indeståendet på de medlemmerne tilhørende sikringskonti i værdipapirer, herunder aktier i medlemsvirksomhederne. Ligningsrådet havde ved den påklagede afgørelse anset selskabet for at ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det var oplyst at selskabet som havde 43 medlemmer - aktionærer i indkøbsforeningen - i 1983 havde oprettet en reservefond, betegnet som en sikringskonto. Reservefonden blev oprettet til imødegåelse af debitortab, og indkøbsforeningens aktionærer - medlemmer - havde ved salg af den pågældendes aktier ret til et beløb fra denne reservefond, løbende beregnet på grundlag af medlemmets omsætning i selskabet og svarende til den »teoretiske« aktionærkonto, som hvert enkelt medlem havde i indkøbsforeningen. Bidrag til reservefonden opkrævedes af indkøbsforeningen ligeledes på baggrund af det enkelte medlems omsætning med foreningen. Ligningsrådet havde ved afgørelsen fundet, at indkøbsforeningen ved den skitserede beslutning ville blive tilført en ny aktivitet hvormed den ville miste karakteren af at være et kooperativt selskab. Klagerens advokat gjorde gældende, at der ikke ved den nævnte beslutning ville være tale om en ændring af selskabets vedtægtsmæssige og faktiske formål, hvorfor selskabet stadig ville kunne betegnes som kooperativt. Endvidere fandtes der ikke at være hjemmel, hverken i lovgivningen eller praksis, for at fastlægge denne indskrænkning med hensyn til selskabets muligheder for at disponere over indeståendet på sikringskontoen. Landsskatteretten fandt at anbringelsen af sikringskontoens midler i aktier i medlemsvirksomhederne ikke kunne anses for et led i en normal forrentning, ligesom den påtænkte anbringelse ville åbne mulighed for besiddelse eller kontrol af medlemsvirksomheder, hvorved der ville skabes økonomisk afhængighed mellem medlemmet og indkøbsforeningen. Landsskatteretten stadfæstede herefter den bindende forhåndsbesked. LV 1989, SA 1.4.