Fonde - uddeling - periodespørgsmål (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18225@1990-02-22/da
Indhold
Læge A's Mindelegat klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet legatets skattepligtige indkomst for skatteåret 1988/89 med 34.752 kr.
Ifølge legatets fundats er formålet hermed at yde støtte i forbindelse med lægers sygdomsbekæmpende forskningsarbejde, videreuddannelse samt generelle lægeformål, herunder lægekredsforeningsarbejde, idet støtten fortrinsvis skal ydes til læger, der virkede i nærmere angivne områder.
Ligeledes ifølge fundatsen skal hvert år henlægges mindst 5% af legatets årlige nettoindtægt.
Den påklagede ansættelse skyldtes, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, eller fradrag for hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i medfør af samme lovs § 4, stk. 3.
Legatets advokat oplyste, at legatbestyrelsen i henhold til fundatsens § 4 var forpligtet til efter henlæggelse af minimum 5% af nettoindtægten at uddele legatportioner efter nærmere angivne retningslinjer. Ifølge denne bestemmelse fandt advokaten, at legatbestyrelsen var forpligtet til at foretage uddelingen, hvorfor det ikke kunne være afgørende, at det ikke var muligt i samme regnskabsår fysisk at foretage denne uddeling.
Advokaten gjorde derfor principalt gældende, at fradraget blev godkendt i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
Subsidiært anførte advokaten, at fradrag måtte kunne godkendes i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, idet der var truffet beslutning om uddeling af 95% af overskuddet i 1987, samt at der i 1988 var disponeret i overensstemmelse hermed.
Advokaten påpegede, at man ved sagens bedømmelse måtte kunne tage i betragtning, at mindelegatets fundats var udformet forinden ikrafttrædelse af den fra indkomståret 1987 gældende fondsbeskatningslov. Dette havde bevirket en for mindelegatet uheldig beskatningsmæssig situation. Årsagen til denne uheldige situation var endvidere opstået ved, at legatbestyrelsen havde været af den opfattelse, at man ikke kunne foretage uddeling, før regnskabet var godkendt af Indenrigsministeriet. Han var endvidere af den opfattelse, at blot der var truffet en bindende beslutning om uddeling inden udgangen af 1987, var betingelsen for at opnå fradrag opfyldt.
For så vidt angik fradragsret i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, fandt Landsskatteretten, at en forpligtelse til at foretage den pågældende uddeling måtte antages at foreligge, når modtager af legatet havde fået kendskab til uddelingen.
Den i 1987 af legatbestyrelsen trufne beslutning om at foretage uddeling fandtes efter det oplyste ikke at opfylde betingelserne for fradragsret i 1987 i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
For så vidt angik fradragsret i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, vedrørende hensættelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, fandt Landsskatteretten endvidere, at en sådan hensættelse krævede en rimelig detaljeret angivelse af, til hvilket nærmere beskrevet formål hensættelsen fandt sted.
Da en hensættelse alene til sikring af uddeling i overensstemmelse med fundatsens bestemmelser ej heller opfyldte betingelserne for fradragsret i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, blev ansættelsen stadfæstet.
LV 1989, SC 5.2.3.