Underskudsfremførsel (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18255@1990-03-07/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt den af hende foretagne modregning af almindelig og særlig indkomst i underskud, overført fra 1986. Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der bl.a. drev landbrugsvirksomhed, havde fremført et underskud fra indkomståret 1986 på 825.574 kr. I 1987 var klagerens almindelige indkomst opgjort til 330.035 kr. og den særlige indkomst til 548.174 kr. I regnskabet der lå til grund for indkomstopgørelsen, var det fremførte underskud fra 1986 på 825.574 kr. først modregnet i den særlige indkomst på 548.174 kr., medens det resterende underskud, 277.400 kr., ifølge regnskabet skulle modregnes i den almindelige indkomst for indkomståret 1987. De stedlige skattemyndigheder havde ved
ansættelsen været af den opfattelse, at der skulle foretages modregning i den positive almindelige indkomst forud for modregning i den positive særlige indkomst. Myndighederne havde i den forbindelse henvist til punkt 45 i cirkulære af 9. december 1986 til personskatteloven. Klagerens repræsentant gjorde over for Landsskatteretten gældende, at klageren efter hans opfattelse kunne vælge enten at betale den særlige indkomst for indkomståret 1987 og fremføre underskuddet fra 1986 til modregning i den positive almindelige indkomst for indkomståret 1987 og eventuelt følgende indkomstår, eller at fremføre underskuddet fra 1986 til modregning først i den positive særlige indkomst for indkomståret 1987 og herefter modregne det resterende underskud i den positive almindelige indkomst for indkomståret 1987. Til støtte herfor anførte repræsentanten bl.a., at dette kunne udledes af det i ligningsvejledningen for 1986 side 131 og 132 anførte eksempel 2. Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at valgene efter lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 4, måtte have fortrinsstilling for de tvungne modregninger efter ligningslovens § 15 og personskattelovens § 13. Der sås ikke i lovgivningen at være holdepunkter for, at fremførsel af tidligere års underskud skulle modregnes først i den almindelige indkomst og derefter i den særlige indkomst inden for samme indkomstår. Landsskatteretten bemærkede, at efter de gældende principper for fremførsel af negativ almindelig indkomst var denne fremførsel bundet til forlods at finde sted i følgende års almindelige indkomst hvorimod skatteyderen kunne vælge at lade fremførsel gå uden om særlig indkomst. I 1987, hvor der både var positiv almindelig og særlig indkomst skulle det fremførte underskud således først udlignes i den positive almindelige indkomst medens det yderligere underskud enten kunne videreføres til indkomståret 1988 eller udlignes i den særlige indkomst for indkomståret 1987. Retten kunne derfor tiltræde de af de stedlige skattemyndigheder i sagen anvendte principper, hvorefter klageren ikke kunne vælge at begynde modregningen i den særlige indkomst i 1987 frem for i dette års almindelige indkomst. LV 1989, C 3.3.