Vurdering fast ejendom - grundværdi - sølodder. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18312@1990-03-27/da
Indhold
Et ejerlaug klagede over den af skyldrådet foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 for to ubebyggede sølodder. Klageren påstod principalt, at lodderne ikke burde vurderes til noget beløb, subsidiært, at de blev vurderet til et væsentligt lavere beløb end det ved ansættelsen anvendte på 0,45 kr. pr. m2. Til støtte for påstanden henvistes til, at sølodderne, der var på henholdsvis 47.700 m2 og 125.400 m2, ikke gav ejerlaugets medlemmer nogen rettigheder. Sølodderne var beliggende i søen, og den almene offentlighed havde ret til at færdes med både og på anden vis uden nogen indskrænkning. Det var således ikke muligt for ejerlauget at hindre offentligheden i at færdes på de sølodder, som tilhørte lauget. Skyldrådet havde under sagens behandling afgivet indstilling om, at ansættelserne blev stadfæstet, og bemærkede, at den øvrige del af søen ligeledes var ansat til 0,45 kr. pr. m2. Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Landsskatteretten var af den opfattelse, at bestemmelserne i vurderingslovens § 13 om ansættelse af grundværdien under hensyn til en i økonomisk henseende god anvendelse af grunden i ubebygget stand, måtte forstås som den bedste anvendelse ved salg i det åbne marked til en fornuftig køber, hvori indgik hensyn til grundens beliggenhed og form, herunder rekreative værdier og udnyttelsesmuligheder i øvrigt i henhold til de gældende planlægningsbestemmelser. Da søarealet som del af den faste ejendom knyttede sig accessorisk til ejendomsretten for villaejerne, og der var adgang til dels overdragelse af sølodderne, dels en udnyttelsesret til at fiske, bade m.v., der var større end den, der var fastsat for almenheden, fandt retten efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte det af skyldrådet udøvede skøn over ejendomsværdien og grundværdien. De påklagede ansættelser blev derfor stadfæstet.