Vurdering fast ejendom - grundværdi - havneareal. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18501@1990-05-29/da
Indhold
Foreningen af Areallejere i Danske Havne klagede over grundværdiansættelsen med påstand om nedsættelse.
Ejendommen omfattede et havneareal på 109.138 (m2).
Grundværdien var ansat med følgende specifikation:
25.724 (m2) a 97 kr. 2.495.228 kr. 42.525 (m2) a 78 kr. 3.316.950 kr. 2.645 (m2) a 58 kr. 153.410 kr. 18.072 (m2) a 0 0 20.172 (m2) 0 --------------------- -------------- 109.138 (m2) afrundet 5.965.600 kr. --------------------- --------------
Til støtte for påstanden om nedsættelse af grundværdien anførte foreningen bl.a., at (m2)-prisen var steget ca. 100% siden 17. alm. vurdering i 1981. Endvidere henvistes til, at havnearealerne, hvis udnyttelse i henhold til en lokalplan var begrænset til havnerelaterede virksomheder, tidligere havde været vurderet lavere end industriarealer i kommunen, hvilket ved den påklagede ansættelse ikke længere var tilfældet. Klagerne henviste herved til en af en statsautoriseret ejendomsmægler udarbejdet vurderingsrapport, hvori blev konkluderet, at der var sket en væsentlig forøgelse af (m2)-priserne i havneområdet, set i relation til byens øvrige industriområder.
Statsskattedirektoratet (nu Told- og Skattestyrelsen) besigtigede i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten ejendommen og oplyste, at ansættelsen var baseret på de af Ministeriet for Offentlige Arbejder godkendte lejetakster, der udgjorde 815 øre pr. (m2) i takstzone I med direkte spor- og kajadgang og henholdsvis 650 øre og 487 øre pr. (m2) i bagvedliggende takstzone II og III. Endvidere var anvendt lejefaktor 12, idet skatter og afgifter vedrørende det omhandlede havneareal betaltes af grundlejerne.
Direktoratet fandt ikke anledning til nogen ændring af ansættelsen og indstillede denne stadfæstet.
Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
Endvidere bemærkedes, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere vurdering, men efter en fornyet undersøgelse af selvstændig bedømmelse til opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af ejendommens (grundens) værdi i handel og vandel på vurderingstidspunktet.
Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens beliggenhed, udnyttelsesmulighed samt størrelsen af lejen pr. (m2) grundareal fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af skyldrådet udøvede skøn over grundværdien, hvorfor den påklagede ansættelse blev stadfæstet.