Aktiesalg - fordeling af købesum på aktie og warrant (unit). (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18504@1990-06-13/da
Indhold
Fabrikant A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 166.385 kr. i yderligere fortjeneste ved salg af aktier i selskabet B. Samtidig var ansættelsen nedsat med 96.419 kr. for tab ved handel med aktier.
Det var oplyst, at klageren havde købt følgende aktier m.v. i
selskabet B: 20/8 1986 køb af nom. 3.800 stk. 252.113 kr. 12/9 1986 køb af nom. 3.000 stk. 247.036 kr. 20/11 1986 warrants 3.400 stk. 0 ------------------------- køb af nom. 10.200 stk 499.150 kr. -------------------------
Ved salg af aktierne - nom. 6.800 kr. - for 543.915 kr. var aktiernes forholdsmæssige andel af købsprisen af amtsligningsrådet opgjort til 332.765 kr., beregnet som 499.150:10.200. Fortjenesten blev herefter på 211.150 kr., medens den selvangivne fortjeneste var opgjort til 44.765 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren i to omgange havde købt såkaldte units, bestående af 1 B aktie og 1/2 warrant. Det havde ikke været muligt at købe de to papirer særskilt, idet de først i november 1986 var blevet opsplittet i aktier for sig og warrants for sig. En warrant gav ret til at købe en aktie, og warranten var således at sammenligne med en tegningsret. I nærværende tilfælde gav den ret til at tegne en aktie til 12,5 dollars i perioden fra den 26. november 1986 til den 15. januar 1990.
Ved den første notering særskilt blev aktierne noteret til en kurs mellem 14 1/4 og 14 3/8, svarende til en samlet kurs for en unit på ca. 18.
Over for Landsskatteretten nedlagde klagerens revisor påstand om, at aktiernes anskaffelsespris skulle beregnes som en forholdsmæssig andel af prisen for en unit i forholdet mellem kurserne på en aktie og en warrant.
Landsskatteretten kunne tiltræde klagerens revisors påstand, idet der måtte anses at være tale om køb af tegningsretter, og anskaffelsessummen skulle derfor fordeles mellem moderaktier og tegningsretter. Landsskatteretten fandt herefter - med tiltrædelse af Told- og Skattestyrelsen - at anskaffelsesprisen for de to poster aktier kunne opgøres til afrundet 205.000 kr. og 200.000 kr., eller i alt til 405.000 kr. Der kunne således herefter opgøres en skattepligtig fortjeneste på 138.915 kr., der oversteg den i regnskabet opgjorte avance på 44.765 kr. med 94.150 kr.
Det samlede tab ved salg af aktier i 1986 på 96.419 kr. ville herefter være at reducere med ovennævnte 94.150 kr. til 2.269 kr. Den påklagede ansættelse blev følgelig nedsat til det selvangivne beløb, medens der resterede et nettotab på 2.269 kr. ved aktieafståelse i 1986.
LV 1989, SH 1.2.