Overtræksgebyr. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18509@1990-06-13/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for uberettiget til ved opgørelse af kapitalindkomst at fradrage 1.050 kr. for overtræksgebyr ved udvidelse af kassekredit.
Det var oplyst, at klageren drev et ca. 55 tdr. land stort landbrug. I forbindelse med driften heraf havde han af sin bank 4 gange i 1987 fået tilladelse til at overtrække sin kassekredit, da han midlertidigt havde brug for ekstra likviditet. Kassekreditten var maksimeret til 295.000 kr., og løbetiden var aftalt til 10 år og 2 måneder.
De bevilgede overtræk havde efter det oplyste en løbetid på 3 måneder. I forbindelse med bevillingen skulle klageren erlægge et beløb, der af banken blev betegnet som omkostninger for bevilget overtræk. Størrelsen på disse ydelser havde varieret mellem 50 og 500 kr., i alt et samlet beløb i 1987 på 1.050 kr.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om ret til fradrag for overtræksgebyr for de af banken bevilgede overtræk. Han anførte til støtte herfor bl.a., at der var tale om selvstændig låneoptagelse, idet beløbene gik ud over det i kassekreditten fastsatte maksimerede beløb, og at der var tale om midlertidige lån, idet beløbene hver gang skulle være tilbagebetalt senest 3 måneder efter optagelsen. De kunne derfor aldrig forbindes med kassekredittens aftale om afvikling på 10 år og 2 måneder. Han forklarede endvidere, at gebyrerne varierede efter lånets størrelse og løbetid.
Uanset at overtræksgebyrernes størrelse var afhængige af overtrækkets størrelse, fandt Landsskatteretten ikke, at der var tale om en ydelse af rentelignende karakter, der kunne sidestilles med stiftelsesprovision eller lignende engangsydelser. Da overtrækkene endvidere ikke kunne anses for selvstændige lån, men alene justeringer af kassekreditten, der havde en løbetid på over 2 år, var overtræksgebyrerne ikke omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra c. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1989, L 3.3.