Vurdering fast ejendom - grundværdi - kædehuse - fællesareal (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18513@1990-06-06/da
Indhold
A klagede over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering pr. 1.1.1986 foretagne ansættelse af grundværdien til 10.252.700 kr. med påstand om nedsættelse.
Ejendommen omfattede et samlet grundareal på 13.855 m2 og var i 1966 bebygget med 7 boligblokke, der i alt indeholdt 43 lejligheder (1-etages kædehuse) med et samlet etageareal på 3.647 m2. Der var endvidere en fælles transformerstation med et bebygget areal på 162 m2.
Til støtte for påstanden gjorde klageren bl.a. gældende, at den af skyldrådet foretagne beregning af grundværdien ikke var i overensstemmelse med Statsskattedirektoratets vejledning om ansættelse af grundværdi i tæt, lav boligbebyggelse (meddelelse om 18. alm. vurdering nr. 1, februar 1986).
Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
Et ingeniørfirma havde for ejerne til brug for Landsskatterettens behandling af sagen foretaget en opmåling af ejendommens grundarealer fordelt på forskellige arealkategorier, hvorefter ejendommens samlede areal på 13.855 m2 fordelte sig således:
Bebygget areal 3.809 (m2) haver og adgangsareal til boligerne 2.788 (m2) ----------- 6.597 (m2) fællesarealer 7.258 (m2) ----------- 13.855 (m2)
Repræsentanter for Landsskatteretten besigtigede ejendommen.
Efter det ved besigtigelsen konstaterede om grundens størrelse, beliggenhed, form og bebyggelse fandt Landsskatteretten, at Statsskattedirektoratets vejledning om ansættelsen af grundværdi i tæt, lav boligbebyggelse burde finde anvendelse ved ansættelsen af grundværdien for den påklagede ejendom. Idet retten samtidig fandt den af skyldrådet skønnede områdepris på 560 kr. for passende, og at det kunne lægges til grund, at der på ejendommen var 43 boligenheder, blev grundværdien nedsat fra 10.252.700 kr. til 10.044.800 kr. med følgende specifikation:
43 byggeretter a 224.000 kr. 9.632.000 kr. 6.597 (m2) a 280 kr. 1.847.160 kr. 7.258 (m2) 0 -------------- 11.479.160 kr. -nedslag 12,5% 1.434.895 kr. -------------- grundværdi (afrundet) 10.044.300 kr. --------------