Landbrug - hestehold - erhvervsmæssig - opgørelsesprincip. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18516@1990-07-31/da
Indhold
A, hvis ansættelse for indkomstårene 1985 og 1986 var stadfæstet ved rettens kendelse af 3. maj 1989, anmodede om og fik godkendt, at sagen blev genoptaget.
De pågældende ansættelser skyldtes, at klagerens hestehold og øvrige landbrugsvirksomhed - bortset fra bortforpagtning af 20 tdr. land - var anset for hobbyvirksomhed.
Det var oplyst, at klageren ejede en landbrugsejendom på 25 tdr. land, som han beboede med sin familie. Klagerens fader beboede naboejendommen på 50 tdr. land. Klageren havde gennem en årrække haft bortforpagtet 20 tdr. land til faderen for 20.000 kr. pr. år. Det resterende areal på 5 tdr. land havde klageren stort set benyttet til afgræsning af heste og et par fedekreaturer.
Klageren, der havde haft hesteavl fra 1979, havde i de omhandlede år haft to avlshopper og et føl og havde i dag fem heste. Besætningsforøgelsen fra tre til fem heste var sket ved eget tillæg.
Klagerens landbrugsdrift omfattede - udover bortforpagtningen af 20 tdr. land - et mindre salg af korn/raps og opfedning af et par kvier.
Klageren anførte bl.a., at avlsarbejdet med heste, som omfattede dels varmblod, dels oldenborgere, var en meget langsigtet virksomhed. Klageren henviste herved til, at hans heste var af god afstamning, og at hans hestehold i dag havde nået et niveau, som gjorde, at han havde alle muligheder for fremover at oppebære et pænt overskud.
Klageren henviste videre til sine faglige kvalifikationer inden for hesteavl. Klageren var landmandssøn, og han havde arbejdet med heste fra sit 12. år. Klageren havde i 1969/70 været ansat på et svensk hestestutteri og i otte år været taksationsmand i en hesteforsikring, samt i tre år været dommer ved et dyrskue for oldenborgheste. Klageren var endelig landsformand for et af udvalgene under Dansk Ride Forbund.
Til yderligere støtte for sin påstand fremsendte klageren erklæringer fra en regionsformand fra Dansk Varmblod og fra Landboforeningens Regnskabskontor. I begge erklæringer blev givet udtryk for, at klagerens landbrug, herunder hesteholdet, var drevet forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse.
Landsskatteretten bemærkede, at bortforpagtningen og driften af det resterende areal måtte anses for to adskilte aktiviteter, således at spørgsmålet om erhvervsmæssig drift måtte vurderes særskilt for de to aktiviteter.
Tre retsmedlemmer fandt imidlertid, at der med de seneste regnskabsoplysninger var konstateret en, omend beskeden, positiv udvikling i klagerens hestehold.
Når videre blev henset til de to sagkyndige erklæringer - hvorefter klagerens hestehold var tilrettelagt teknisk forsvarligt - samt klagerens betydelige kendskab til hesteavl, fandt disse retsmedlemmer, at driften af klagerens landbrugsejendom, herunder hesteholdet, havde været erhvervsmæssigt drevet.
Et retsmedlem bemærkede, at der forelå oplysninger om klagerens hestehold for perioden 1982-1988. Klageren havde i denne periode haft to avlshopper. Den ene avlshoppe blev dog afhændet i 1988. Der var i gennemsnit født et føl om året. I den nævnte periode var der solgt i alt 5 heste til en samlet pris på 52.000 kr., dvs. ca. 10.000 kr. i gennemsnit. Hesteholdet havde i hele perioden omfattet 3-5 heste (inkl. føl og ungheste). Såvel ved udgangen af 1982 som ved udgangen af 1988 omfattede hesteholdet 4 heste.
På baggrund af hesteholdets beskedne omfang, den manglende udvikling i hesteholdet samt de beskedne salgspriser, der var opnået, fandt dette retsmedlem ikke, at der var grundlag for at ændre Landsskatterettens tidligere afgørelse af sagen. Retsmedlemmet voterede derfor for stadfæstelse af ansættelsen.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og de påklagede ansættelser blev herefter nedsat til de selvangivne beløb.
LV 1989, R 3.6. og 4.3.