Virksomhedsomdannelse - goodwill - øldepot (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18528@1990-08-16/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1984 over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 265.000 kr. + skattegodtgørelse som udlodning.
Klageren havde i året 1984 omdannet sin hidtil som personligt firma drevne virksomhed, der omfattede et øldepot, til et anpartsselskab. I forbindelse med omdannelsen var goodwillværdien aftalt til 290.000 kr. (efter kursnedslag 265.000 kr.).
Den påklagede ansættelse skyldtes bl.a., at amtsligningsrådet ikke havde godkendt, at der kunne handles goodwill ved omdannelsen. Klagerens revisor påstod det selvangivne goodwillbeløb lagt til grund, idet han henviste til Statsskattedirektoratets cirkulære 1988 nr. 17.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i sin tid ved overtagelsen af øldepotet, i henhold til kontrakten mellem ham og bryggeriet, havde indbetalt 2 øre pr. enhed solgt i det sidste år. I forbindelse med omdannelse til selskab var dette beløb ikke omfattet af overdragelsen, og senere var det af bryggeriet tilbagebetalt til klageren.
Amtsligningsrådet var af den opfattelse, at der ikke kunne overdrages goodwill, og havde henvist til, at depotindehaverkontrakten var personlig og ikke kunne overdrages. Man kunne ganske vist omdanne som sket til et anpartsselskab, men depotindehaveren var i enhver henseende personlig ansvarlig over for bryggeriet. Der var herved henvist til kontrakten mellem klageren og bryggeriet § 15. I kontraktens § 16 hed bl.a.: uanset selskabsformen for forretningens drift er depotindehaveren i enhver henseende personlig ansvarlig over for bryggeriet.
Landsskatteretten måtte efter det oplyste - herunder det om kontraktsforholdene anførte - være enig med amtsligningsrådet i, at klageren ved virksomhedsomdannelsen ikke havde haft mulighed for at overdrage goodwillværdi. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1989, SI 1.1.