Gelex

Separation, rentefradrag. (* 1)

GældendeVersion 1990-07-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18532@1990-07-16/da

Indhold
  1. Indledning

Landsskatteretten genoptog efter anmodning den af A tidligere indgivne klage over hans skatteansættelser for indkomstårene 1985 og 1986, hvori kendelse var afsagt den 9. august 1989.

Ved denne kendelse var klageren ikke anset for berettiget til fuldt ud at fradrage prioritetsrenterne vedrørende en ejendom, som han ejede sammen med sin tidligere ægtefælle. Landsskatteretten havde lagt vægt på, at ejendommen var ejet i lige sameje med den tidligere ægtefælle, og at de begge var debitorer med hensyn til gælden i ejendommen.

Til støtte for genoptagelsesbegæringen henviste klagerens advokat til, at Kammeradvokaten den 10. januar 1990 havde taget bekræftende til genmæle i en lignende sag, der var indbragt for Østre Landsret.

Baggrunden herfor var ifølge de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger, at de pågældende ægtefællers fordeling af rentefradraget, der fremgik af de selvangivelser, der var indgivet for det år, hvor ægteskabet endnu havde bestået - og hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler således fandt anvendelse - måtte opfattes som en aftale, der var bindende for parterne.

I den foreliggende sag var det oplyst, at ægtefællerne var blevet separeret i september 1986, således at de særlige ægtefællebeskatningsregler fandt anvendelse for indkomståret 1985, for hvilket år hele rentefradraget og ejendomsresultatet var henført til klagerens selvangivelse.

Landsskatteretten måtte herefter være af den opfattelse, at der ikke efterfølgende kunne ændres på denne fordeling, således at den tidligere foretagne ansættelse måtte nedsættes med 40.162 kr., reduceret med regulering af ejendomsunderskud 5.875 kr., eller med 34.287 kr.

For indkomståret 1986, hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler ikke fandt anvendelse, fandt Landsskatteretten derimod at måtte henholde sig til den tidligere trufne afgørelse. Herefter var rentefradrag og indtægtsførsel af ejendomsoverskud baseret på ejer- og hæftelsesforholdet, idet parterne ejede ejendommen i lige sameje, og begge var debitorer for gælden i ejendommen. Denne ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, B 1.5.2.

Versioner

  1. 1990-07-16