Vurdering fast ejendom - grundværdi - landzone - bortfaldet byggeret. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18540@1990-08-15/da
Indhold
Ejendommen, der var beliggende i landzone, omfattede et grundareal på 1.671 m2 med et i 1877 opført enfamilieshus med et bebygget areal på 70 m2.
Skyldrådet havde ved den i medfør af vurderingslovens § 33 trufne afgørelse om ejendommens benyttelse ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 anset ejendommen for et »ubebygget areal« (kode 09), og ejendomsværdien/grundværdien var ansat til 3.000 kr.Ejeren klagede over benyttelseskoden med påstand om ændring til »beboelsesejendom med 1 beboelseslejlighed« (kode 01).
Til støtte for påstanden henviste klageren bl.a. til, at ejendommen havde været udlejet vederlagsfrit i en længere årrække. Efter at lejeren var afgået ved døden ved nytår 1986, var huset forvandlet til en ruindynge. Klageren, der i øvrigt havde foretaget småreparationer på huset, henviste til, at der var adgang til genopførelse af et hus på soklen, og at det burde give sig udslag i grundværdiansættelsen.
Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
Landsskatteretten besigtigede ejendommen.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder det ved besigtigelsen fremkomne om bebyggelsens alder, standard og vedligeholdelsesstand, måtte byggeretten anses for bortfaldet, da ejendommen - uanset den vederlagsfri udleje - ikke havde opfyldt mindstekrav til beboelse gennem en årrække. Bebyggelse af ejendommen ville derfor kræve tilladelse efter lov om by- og landzoner, hvilken tilladelse efter oplysning fra teknisk forvaltning næppe kunne forventes givet. Det var derfor efter Landsskatterettens opfattelse med rette, at ejendommen var vurderet som et »ubebygget areal« (kode 09), og ejendommens benyttelseskode blev derfor stadfæstet.
Endvidere fandt Landsskatteretten, at ejendomsværdien - som følge af de rydningsomkostninger, der ville være forbundet med at overtage ejendommen - burde nedsættes til 0.