Afskrivning EDB-udstyr - småaktiver. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18558@1990-09-28/da
Indhold
Installatør A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag efter afskrivningslovens § 3 for anskaffet EDB-udstyr for 319.286 kr., men alene indrømmet afskrivning efter afskrivningslovens § 2 med 72.585 kr.
Det var oplyst, at klageren drev selvstændig virksomhed med handel og udlejning af EDB-udstyr. I denne virksomhed havde han i 1986 anskaffet EDB-udstyr for i alt 480.190 kr., som efter forlods afskrivning med anvendt investeringsfond, 81.104 kr., var bragt til fradrag ved indkomstopgørelsen.
Med henvisning til, at det omhandlede EDB-udstyr måtte antages at have en fysisk levetid på over 3 år havde de stedlige skattemyndigheder nægtet straksafskrivning, men godkendt afskrivning med 30% af den i henhold til afskrivningslovens § 2 opgjorte driftsmiddelsaldo eller 72.585 kr.
Klagerens revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om godkendelse af den selvangivne straksafskrivning. Til støtte herfor anførte han bl.a., at såvel den økonomiske som den tekniske levealder for det omhandlede EDB-udstyr var under 3 år, idet udstyret alene kunne anvendes til sit oprindelige formål i en periode på under 3 år, hvorfor anskaffelsessummen måtte være fuldt fradragsberettiget.
Uanset det anførte om den antagelige længde af den tekniske/økonomiske levetid for det omhandlede EDB-udstyr fandt retten ikke, at udstyret kunne anses for fysisk udslidt inden for 3 år. Der ville derfor alene være at indrømme afskrivning af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 2 og ikke efter afskrivningslovens § 3, stk. 1. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1989, L 5.1.7.