Gelex

Moms - udlejning af fast ejendom/driftsmateriel (* 1)

GældendeVersion 1990-06-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/18564@1990-06-21/da

Indhold
  1. Indledning

En tømrermester gjorde indsigelse imod Told- og Skattestyrelsens afgørelse om, at driftsmateriellet i hans tømrervirksomhed ikke kunne anses for at være en integreret del af den faste ejendom og dermed ved udlejning være undtaget fra momspligten efter momslovens § 2, stk. 3, punkt h.

Tømrermesteren havde udlejet sit tømrerværksted med maskiner til et ApS, hvori tømrermesteren var direktør.

Der var ikke oprettet en skriftlig lejekontrakt, og i regnskaberne figurerede lejeindtægtem for maskinerne særskilt. Over en 3-årig periode var der betalt 360.000 kr. i leje for bygningerne og 204.000 kr. for maskinerne

Styrelsen anførte, at driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed som led i udlejning af fast ejendom, normalt kan anses for at være en integreret del af lokaleudlejningen og dermed undtaget fra momspligten. Der må dog ikke være tale om løsøregenstande ud over det normale, ligesom der i lejekontrakten ikke må foretages særskilt prisansættelse for brugsretten. Et lejebeløb for maskinerne på 204.000 kr. ud af et samlet beløb på 564.000 kr. anså styrelsen ikke som udlejning af løsøregenstande i mindre omfang.

Afgørelsen blev endvidere begrundet med, at toldvæsenet ligesom skattemyndighederne anvender vurderingsmyndighedernes praksis med hensyn til afgrænsning af bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler.

Tømrermesteren var uenig i afgørelsen, da det lejede driftsmateriel var snedkerimaskiner, der er normalt udstyr i et tømrer-/snedkerværksted. Der blev henvist til tinglysningslovens § 37 og anført, at ejendomsbestanddele, der er omfattet af denne bestemmelse, også må være fast ejendom efter momslovens § 2, stk. 2, punkt h.

Nævnet udtalte, at der ikke i momsloven eller tilknyttede retsforskrifter er fastsat regler for sondringen mellem fast ejendom og inventar (driftsmateriel). Begrebet fast ejendom må derfor fortolkes eller fastlægges i overensstemmelse med dette begreb i andre love, herunder især reglerne i skattelovgivningen (vurderingsloven og afskrivningsloven).

Med henvisning til fast praksis på skatteområdet stadfæstede Nævnet styrelsens afgørelse.

Momsafgørelse nr. 1301

Nævnsafgørelse nr. 212-17-4

Versioner

  1. 1990-06-21