Arbejdsskade - erhvervsevnetab - omskoling - uddannelsesydelse (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/19221@1990-08-30/da
Indhold
SAGSFREMSTILLING:
Den 46-årige jord- og betonarbejder M pådrog sig ved en arbejdsulykke
benbrud, for hvilket han fik erstatning for varigt mén svarende til
en méngrad på 15 pct.
Som følge af skaden skulle M omskoles til byggetekniker. Han gennemførte først 10. klasse og fik i denne periode arbejdsløshedsdagpenge. Under den videre uddannelse til byggetekniker fik han fra 1. januar 1990 uddannelsesydelse efter lov nr. 122 af 24. februar 1989 om arbejdstilbud til ledige samt hjælp til befordring og undervisningsmaterialer efter bistandslovens § 42.
Arbejdsskadestyrelsen gav afslag på erstatning for erhvervsevnetab under uddannelsen, da skadelidte fik arbejdsløshedsdagpenge. Efter uddannelsens afslutning skulle erstatningsspørgsmålet tages op til ny vurdering.
Afgørelsen blev anket af M, der navnlig henviste til, at omskolingen og den deraf følgende nedgang i indtægt udelukkende skyldtes arbejdsskaden.
Under behandlingen af sagen blev det for Ankestyrelsen oplyst, at et A-kassemedlem på det tidspunkt, hvor uddannelsesydelsen bevilges, er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet atter er til rådighed, når uddannelsesydelsen ophører. Perioden med uddannelsesydelse er en form for død periode, hvor der ikke stilles krav om kontrol, samtaler mv.
AFGØRELSE:
Da tilkendelse af uddannelsesydelse til M pr. 1. januar 1990 var ensbetydende med, at han på dette tidspunkt var raskmeldt og til rådighed for arbejdsmarkedet, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilkende ham erstatning for tab af erhvervsevne.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.