Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/19225@1990-09-13/da

Indhold

1. Indledning

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte en hudlidelse hos en forsikret i firmaet A, der havde tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring som forsikringspligtig arbejdsgiver.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af A med den begrundelse, at medarbejderen havde haft lidelsen allerede før ansættelsen, mens hun var ansat i et andet firma.

EFTER INDANKNINGEN:

Ankestyrelsen tog forbehold med hensyn til realitetsbehandling af klagen, idet Folketingets Ombudsmand havde henstillet til Ankestyrelsen at ændre sin hidtidige praksis, hvorefter arbejdsgivere, der havde tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, kunne indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader for Ankestyrelsen.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER:

Efter ankestyrelseslovens § 1, stk. 1, er Ankestyrelsen klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen.

Ifølge § 54, stk. 1, i lov om arbejdsskadeforsikring kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelser indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Med hensyn til afgrænsningen af den kreds af personer, som må anses for at være klageberettigede, antages det efter almindelige forvaltningsretlige principper vedrørende administrativ rekurs, at enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i den trufne afgørelse, er klageberettiget i tilfælde, hvor der ikke i lovgivningen er holdepunkter for en afgrænsning af de klageberettigedes kreds.

I pkt. 5 i Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973 om Den Sociale Ankestyrelse udtales, at afgørelser i sociale og dermed beslægtede sager kan påklages af den, hvem afgørelsen vedrører (eller hans repræsentant) og i øvrigt af enhver, der har en retlig interesse i sagen.

Med virkning fra 1. april 1987 blev arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2, ændret således, at der i stedet for ordene: "skadelidte eller de efterladte, forsikringsselskabet samt andre vedkommende" kom til at stå: "sagens parter".

Bestemmelsen lyder herefter således: "Forinden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 27, 28 og 30-33, skal den give sagens parter lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen."

Ændringen blev foretaget, efter at Ombudsmanden i februar 1986 havde udtrykt betænkelighed ved at tilslutte sig Socialministeriets og Sikringsstyrelsens (nu Arbejdsskadestyrelsen) daværende opfattelse, hvorefter en forsikringspligtig arbejdsgiver i almindelighed måtte anses som part i forhold til offentlighedsloven. Ombudsmanden henstillede, at spørgsmålet blev overvejet påny i lyset af de fremførte synspunkter.

I bemærkningerne til ændringsforslaget siges bl.a., at spørgsmålet havde været forelagt Justitsministeriet, som med Ombudsmanden var enig i, at en arbejdsgiver ikke i almindelighed kunne anses for at være part i en sag efter arbejdsskadeforsikringsloven undtagen i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde undladt at opfylde sin forsikringspligt, eller hvor arbejdsgiveren ikke havde forsikringspligt og dermed samme stilling som et forsikringsselskab. Det blev foreslået i lovens § 53, stk. 2, at præcisere Sikringsstyrelsens

i overensstemmelse hermed ændrede praksis, hvorefter kun parter i sagen havde krav på aktindsigt. Det vil sige, at som hovedregel havde arbejdsgiveren ikke længere krav på aktindsigt, da pågældende i almindelighed ikke kunne anses for sagspart.

På et principielt møde i Ankestyrelsen den 20. august 1987 (jf. SM U- 10-87) blev det på baggrund af lovændringen slået fast, at arbejdsgivere, der havde tegnet lovpligtig forsikring, ikke havde en sådan retlig interesse i Sikringsstyrelsens afgørelser om erstatningsfastsættelse, at de kunne anses for klageberettigede.

På foranledning af en klage til Folketingets Ombudsmand over, at Ankestyrelsen fulgte den praksis at anse arbejdsgivere som klageberettigede vedrørende Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om at anerkende eller afvise begivenheder eller lidelser som arbejdsskader, har Ombudsmanden i et brev af 22. marts 1990 udtalt, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, efter Ombudsmandens opfattelse ikke kan antages at være klageberettigede i forhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om at anerkende eller afvise tilfælde som omfattede af arbejdsskadeforsikringsloven.

Ombudsmanden henstillede derfor til Ankestyrelsen at ændre sin praksis i overensstemmelse hermed.

Ombudsmanden lagde til grund, at Folketinget i forbindelse med lovændringen i 1987 havde tilsluttet sig det synspunkt, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke kan anses for parter i Arbejdsskadestyrelsens sager vedrørende arbejdsskader, og at der således forelå en lovgivningsmæssig stillingtagen vedrørende partsspørgsmålet. Ombudsmanden fandt ikke, at det ville være holdbart at tillægge arbejdsgiveres interesse i disse sager en ganske anden vægt ved vurderingen af det nært beslægtede spørgsmål om klageberettigelse.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialministeriet, som i brev af 10. april 1990 udtalte, at det var Socialministeriets opfattelse, at praksis måtte ændres i overensstemmelse med Ombudsmandens henstilling. Det udtaltes yderligere, at en præcisering af styrelsernes nuværende praksis ville blive overvejet i forbindelse med eventuelle kommende lovændringer på arbejdsskadeforsikringsområdet.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, har ikke en sådan interesse i Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om at anerkende eller afvise anmeldte tilfælde som arbejdsskader efter arbejdsskadeforsikringsloven, at de fortsat kan anses for klageberettigede i disse sager.

Ankestyrelsen lagde til grund, at Folketinget i forbindelse med lovændringen i 1987 tilsluttede sig det synspunkt, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke kan anses for parter i Arbejdsskadestyrelsens sager vedrørende arbejdsskader.

Ankestyrelsen kunne tilslutte sig Ombudsmandens synspunkt, hvorefter der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at tillægge arbejdsgiveres interesse i disse sager en ganske anden vægt ved vurderingen af spørgsmålet om klageberettigelse.

Ankestyrelsen bemærkede i denne forbindelse, at arbejdsgiverens forsikringsselskab som part i sagen er berettiget til at indanke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen afviste således at behandle den indgivne klage.

Versioner

1. 1990-09-13 · til 1993-03-23